Bestræber mig på at være så oprigtig som mulig, og nogen gange også lidt mere end det er nødvendig – syes nogen ! Men i dag, har jeg i sammensværgelse med min mand, opdigtet en lille hvid ” uskyldig ” løgn. Hans far, min svigerfar har fødselsdag og vi er inviteret til et åben hus arrangement. Jeg orker simpelthen ikke at skulle over og være selskabelig, mingelerende og ” smalltalk ” , så vi opfandt en pålagt vagt, som skulle passes. Jeg har det på den ene side fint med ikke at komme med, men på den anden også dårlig samvittighed. Budte jo stå ved min mand side, også selv om det ikke er lutter og lagkage. Den anden hold svigerforældre er her stadig, og også de er blevet påduttet historien. De er, sammen med min mand draget østover, og forventer at lande omkring kl. 13.00
Var i går inde på sygehuset til en udskrivningssamtale vedr. min far. Han er stadig en grønsag, som ikke formår at sætte lyd på, når han prøver at tale. Hans ansigt, arme og ben, er fuldstændig udtørret – hvilket sygeplejersken forklarede med dårlig indeklima. Til samtalen var der også en kvinde fra visiteringen. I første omgang bliver der tale om en aflastningsplads, og derfra må der så vurderes fremtidig bolig. Hvis han da stadig ikke er rigtig kontakt bar og til at få samtykke fra, så kan de gå igennem regions ” et eller andet ”, og så alligevel få ham placeret. Det hele er faktisk lidt tragisk. Han er immervæk kun 70 år, og budte have mange gode år. Men hvis hans ” tilstand ” forbliver som nu, så kunne jeg godt ønske han kom herfra. Det er måske lidt hårdt at sige sådan, men det andet er ikke værdig.
I morgen skal Michelle til begravelse ved en af hendes ” venner ”, som er død af en OD. Jeg håber snart at det går op for hende, at hun selv har et misbrug, og at hjælpen aldrig er længere væk end jeg er. Det kræver ”kun” at hun ønsker det.

Nå jeg må hellere fordrive tiden inden ” min vagt ” med lidt rengøring og tøjvask ;-)