Kære elskede Mathias.


TILLYKKE med dine 24 år.

Om jeg forstår det er så mange år siden, du kom til verden, hvor er alle de år blevet af, og hvor er de sidste godt fire et halvt år blevet af - det forstår jeg slet ikke.

Forstår ikke det nu er FEMTE gang jeg kun kan ønske dig tillykke med et brev og en blomst, som du velsagtens ikke kan se.

I dag burde du jo selv have holdt din fødselsdag, selv lavet lagkagen og inviteret os andre. Måske havde du haft en kone til at hjælpe dig, og et barn til at spise den?

Ja, der er så meget du burde, men som du ikke fik lov til - HVORFOR ?
Hvorfor endte dit, og Andreas's, liv ved den sten i den bil? Og hvorfor har I fået følgeskab af så mange? Hvorfor skal så mange liv ødelægges af tåbelige bilister?
Gad vide om nogle lægger mærke til lyset og blomsten ved stenen, om nogle stopper op og tænker sig om?

"Fik du set det du ville" sang vi i kirken til jeres begravelse - som du selv havde valgt - men nej, du fik langt fra set alt det du ville, du nåede kun 19 år og havde jo livet foran dig med masser af planer, troede vi.


De kærligste, men triste knus og tanker
mor