18 år siden

Forelæsning for døve ører...

13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
9 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
8 år siden
Hvor blev mit af?
roed
12 år siden
Dagen tiltaget med 3 time...
Hanna Fink (...
10 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
12 år siden
Lidt af det ene og det an...
Michala Esch...
17 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
godmorgen og godnat
Simone Reinh...
1 år, 11 måneder siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
4 år siden
køb Bananer
Ruth Christe...
8 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
9 år siden
Perfektionismen dræber mi...
Neola
4 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
7 år siden
Lyst til livet
Halina Abram...
7 år siden
Hej Dagbog!

Så er jeg her igen for at berette om min kedelige oplevelse hos min læge i dag og hvad der ellers sker.

Jeg havde en tid hos min læge i dag for at snakke om Aspergers Syndrom og muligheden for at få en diagnose...

Hold da fest, jeg havde aldrig i mit liv kunne gætte at han havde den indstilling til det som han fremlagde for mig i dag! Jeg var ved at tude af arrigskab da han begyndte på at belære om om fordele og ulemper ved at have en diagnose og at jeg ville blive stemplet som en underlig og anderledes person. Jeg følte lidt at det han sagde var at jeg "falder i værdi" hvis jeg bliver en Asperger! At jeg ville blive set ned på... Jeg var slet ikke forberedt på sådan en udmelding og blev helt mudlam nærmest. Noget af en kamel at sluge... Jeg sagde så til ham at jeg havde bestemt mig og han prøvede hele tiden at slippe udenom og lave undvigemanøvrer. Til sidst endte det dog med en henvisning til ungdomspsykiatrisk afdeling, men for fanden altså!

Jeg gider sgu snart ikke mere det her evindelig renden frem og tilbage mellem den ene og den anden og råbe op og skabe mig tosset for at forklare og få mine krav og spørgsmål igennem.

Både min læge og min psykiater har så skidetravlt med at finde den rette "psykoterapeutiske" behandling som de siger, men hvor kommer jeg ind i billedet? Hvor mange gange skal jeg opleve at personer som er faste holdepunkter i livet bare forsvinder fra den ene dag til den anden? Jeg savner stadig X meget og har meget svært ved at se i øjnene at hun bare ikke er der mere. Det kan bare ikke være rigtigt! Vi fik aldrig afsluttet det på en ordentlig måde og lige så meget som jeg savner hende, lige så svigtet af hende føler jeg mig også. Det er en underlig fornemmelse at savne en og føle sig svigtet af den person samtidig.

Jeg er cirkushesten der løber rundt i manegen og udfører kunster for at publikum kan blive godt underholdt. Jeg udstiller mine inderste tanker og problemer og vender vrangen ud på mig selv. Og så fører det ikke til noget! Bare der dog var en der ville hjælpe mig med at finde ud af noget og undersøge nogle ting.

Dagbog, jeg må stoppe her - det kniber med at holde øjnene åbne!

Din Ashley

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Forelæsning for døve ører... er publiceret 25/06-2007 22:43 af Wendy Walker (Ashley).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.