Lørdag den 31. marts 2007 En dag på hospitalet hvor der er overbelagt

Klokken 6.00 blev jeg vækket af nattesygeplejersken, hun skulle tag temperatur og den var stadig for høj. Det lykkedes mig at falde i søvn igen. Omkring klokken 8, blev jeg igen vågnet. Men det stakkels personale havde travlt, så morgenmaden kom først omkring klokken 9. Nu var det tid for at få taget blodprøve igen og omkring klokken 10, kom de og spurgte om nogen ville i bad. Min ”værelseskammerat” foretrak at blive vasket i sengen, fordi hun havde så ondt, men da jeg ikke har varmt vand hjemme, ville jeg benytte mig af muligheden for et rigtigt dejligt lækkert varmt bad. Der var bare lige det at jeg ikke kunne selv, for jeg kunne ikke bruge mine hænder, og mine fødder havde det som gik jeg på glasgård.

Der ville komme en og hjælpe mig, men hvad jeg ikke havde regnet med var at der kom en ung mand for at hjælpe mig. Det var en stor overskridelse af mine grænser at klæde mig af, men jeg gjorde det og med den unge mands hjælp fik jeg et skønt varmt bad i stedet for de kolde jeg plejer. Så blev jeg hjulpet tilbage igen.

Da jeg igen lå i sengen tog jeg min mobil og hørte Radio Luna med den, her kunne jeg så ligge og hører den kollega der havde overtaget den vagt jeg skulle have haft. Vi fik frokost omkring klokken 13 og så faldt jeg i søvn igen indtil jeg blev vækket da kaffen kom. Så satte jeg mig op i sengen og fik en snak med min ”værelsekammerat”.

Jeg havde set at der ikke var rent, papirkurven ved håndvasken var overfyldt og der lå papir under vasken. Vi fandt ud af at der var total overbelægning. Der lå folk i fysioterapi rummet, i undersøgelsesrummene, i opholdsstuen, i skyllerummet, ja også på badeværelset, hvor folk blev flyttet ud når det skulle bruges. Det gjorde at det stakkels personale slet ikke kunne løbe hurtigt nok.

Jeg ringede til min broder for at høre hvordan det gik med Steffi og han fortalte at hun vækkede dem klokken 6, så stod hans kone op og gik 1½ time med hende, men hun var stadig krudtet og det med at opdrage hende, var vist lidt sværere end han regnede med. Jeg smilede lidt.

Jeg havde stadig ondt, men når jeg ikke sov så snakkede jeg med min værelses nabo og hendes voksne børn der kom på besøg og tog sig godt af deres mor, de var søde. Om aftenen så vi Matador og snakkede indtil aften medicinen kom. Der var meget uro ude fra gangen for vi var mange. Men efter nogen tid faldt jeg i min urolige søvn.