Første gang, min unge har barnepige en på ti år og en på 13 år de skulle passe ham, mens jeg tog ned på forvaltningen og hentede penge, han var lige blevet et år og ungerne ville gerne og den enes mor og far boede i samme opgang,så intet forkert i det.Troede jeg
Var lige kommet hjem havde fået sat varene ind i skabet, og sendt barnepigerne op og havde lige fået tændt for kaffemaskinen da jeg ser min sagsbehandler komme op af vejen, sammen med en anden, de gik ind af døren og et øjeblik efter ringede det på min dør. jeg åbnede og to mægtige store damer stod udenfor og jeg følte mig meget lille,de fortalte mig at der var blevet ringet til dem, at jeg havde smidt min søn gennem huset og han havde grædt som pisket, jeg bad dem komme indenfor, dels fordi at min søn sad i stuen og jeg ville ikke lade ham sidde for længe.
JA det ville de sætte pris på vi gik ind i stuen og jeg spurgte om jeg skulle trække drengen af tøjet, det kunne de ikke forstå, skal lige sige at da vi kom ind i stuen, kom min lille dreng hen til dem og rakte armene op og ville op, enden på det hele blev at de indstillede mig til en størrer lejlighed. Fik senere at vide af en nabo at de havde gjort det for at hjælpe mig, skal lige sige at min dreng havde kolik og døjede meget med bronkittis og astma levede de første tre år på pencelin.
mange gange et 24 timers arbejde at have ham og når man endelig havde fået ham til at sove,så satte man sig ned skulle lige have fem minutter så begyndte han igen.
Men tør godt sige at naboens hjælp. Gav mig en ny lejlighed som jeg havde det god i.men tænk lige over hvordan du hjælper din nabo. Havde min nabo bare kommet og sagt lad mig gå en tur op og ned af gulvet med den unge mens du snupper en kop kaffe eller en time på øjet. så havde jeg nok været mere taknemlig.AG
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Børneværnet banker på er publiceret
30/04-2001 19:56 af
AGAndersen.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.