Jeg fik et opkald idag, troede aldrig jeg skulle høre den stemme igen...

Sidst jeg så hende var 2 år siden, hun kom hjem til mig, vi snakkede, grinede og hyggede os - vi var de bedste venner - altid flirt i luften, hun sendte en sms til mig mens vi sad sammen "vil du være mere end min ven", jeg kiggede på hende og tog hende over til mig.

Utroligt så smuk man kan være, hendes lantinske ansigt og solbrune, slanke krop og lange sorte hår var mere end hvad jeg kunne stå for,
tog tøjet af hende og bar hende ind i min seng...

Næste morgen kyssede jeg hende farvel og gik på arbejde, det var sidste gang jeg så hende...

Hun ringede til mig idag... "Jeg har savnet dig", var helt lamslået da jeg genkendte stemmen.

Jeg sagde "du forsvandt?"
Hende: "rejste tilbage"
Mig: "kunne du ikke have sagt noget"
Hende: "det var ikke meningen"
Mig: "nej det var det ikke"
Hende: "vil du se mig igen"
Mig: "nej, ikke mere"
Hende: "forstår jeg"
- stilhed -
Hende: "håber du ringer en dag"
Mig: "farvel"

- Nu sidder jeg blot tilbage fuldstændig tom, gud hvor har jeg tænkt på og savnet hende så meget.
Forstår intet og hvorfor sagde jeg nej til at se hende igen, er så sur på hende, men samtidig kredser mine tanker sig kun om hende lige nu.

Please lad det være som det var dengang....