Jeg har gået rundt i et tom rum siden den smertende begivenhed om Kim død ramte mig .
Jeg har båret rundt på en sorg som næsten har været fysisk og jeg har intet sted at gøre af den , den er bare voksede og voksede .
Intet sted har jeg kunne finde den ro der skal til for at kunne finde orden og lade dem flyde.
Alle steder er jeg omgivet af mennesker som ikke kan se smerten eller ikke forstår den .Familien bliver bare ulykkelig over at se mine tåre , kærsten , forstår ikke sorgen og hvad Kim var for mig .
I toget forstår ingen ..livet går bare vider .
På arbejde ...finder jeg i pausen en ensom krog hvor tårene får frit løb og dagbogen bliver et stort rod af tåre skrift flyvske tanker af sorg, om sorg .
Kim Kom med sine karmarater hjem fredag , jeg magtede ikke arbejdet , blev hjemme , greb chancen for ensomheden og min sorg fik frit løb , At se hans kiste blive båret fra flyet ...fik det hele til at blive til virklighed ...og med et blev det klart at dette ikke bare var en ond drøm ...og et skrig til Vor Herre ...sad i min hals ..en bøn en vrede ..og igen Hvorfor ham !!!
Kim er hjemme nu ...også i mit hjerte og i min sjæl og jeg må stille ham til hvile på minderne , jeg har tilbage .
Og jeg ved jeg blot i mine tanker kan kalde på ham , og i det finder jeg min trøst.
Jeg har den her uro i kroppen , en længsel et behov ..men jeg kan ikke finde koncentrationen til at hidkalde min engel , men han ved det , for han kommer til mig i mine drømme , og han bære mit lys , han skænker mig håbet om at smerten og sorgen må fortage sig , når min sjæl igen finder fred .
Han viser mig at Kim ikke er væk for altid , for jeg vil bære på ham i mit hjerte .
Min engel streifer mig og min uro min længsel svinder bort.
Jeg skal nu finde roen i mit hjerte igen og værsætte de minder jeg har om Kim , det tager tid men jeg ved det vil ske !

RosenQ