nu varer det heldigvis ikke så langt tid før jeg være "online" hver dag og fuck, hvor jeg glæder mig!!!
den eneste der skal snøvle sig sammen er magen min, men jeg lægger et usynligt og velgennemtænkt pres på ham hver dag..hæ..hæ..fortæller ham med rørsukker i stemmen hvor MAJET jeg glæder mig til at skrive dagbog igen og hvor MAJET jeg bare savner at færdes på fyldepennen i det daglige... mon ikke han snart bukker under.. jeg har endda tilbudt ham at gå med ham og undertrykt følelsen af at lyde som en hønemor, der ikke tør sende sit udklækket æg ud blandt skovens vilde dyr!
jeg lægger subliminale beskeder mellem "vil du ha frikadeller eller karbonader i aften", og fortæller ham med tårevædede øjne, hvor mange af mine nyfødte spædbørn, der bare lææææænges efter at blive haglet ned!
Han er vist ved at fatte det. tror jeg nok. måske. men med min spinkle tålmodighed, der er blevet en tand mere stabil efter at at have været i "Bongoland anno 0", når det drejer sig om systematik og effektivitet, ender det nok med at jeg selv ifører mig min flyverdragt og traver målbevidst over limfjordens friske vande og selv melder mig til sofanettet. jeg har jo en ren straffeattest(tror jeg nok, selvom jeg stadig får mareridt af den Lange Jan, jeg engang i et muligivs epileptisk øjeblik stjal og næsten brækkede op igen af bar anger!).
så. min skønne, frygt ikke! mor er her snart.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.