Min kostbarhed bar frugt. Jeg kontaktede ikke handyret i dag, så da jeg kørte hjem tikkede en sms ind, hvor han blot spurgte, om jeg vidste, hvor meget han holdt af mig. Sådan en sms er jo slet ikke til at stå for, men dum som jeg er, mere vil have mere, så i stedet for blot at nyde hans dejlige ord, måtte jeg lige for en konstanterings skyld, svare tilbage med et "Hvor meget ?". Det har handyret selvfølgelig ikke svaret på. Men hvis jeg nu tænker mig en anelse om, holder han jo nok af mig, når han sender sådan en sms.
Vil ellers prøve at leve mit liv som før i dag. Ikke noget med at vade rastløs rundt og vente på, at han kommer. Og ikke noget med at sende ti sms'er og høre, om han snart er på vej. Nej, jeg vil gøre nøjagtigt hvad jeg ville gøre, hvis jeg bare var mig selv, og så må han dukke op, når han dukker op. Også selvom det resulterer i, at jeg ikke lige kommer nyvasket og stylet ud fra badeværelset. Hvis jeg, som jeg håber, skal tilbringe resten af tilværelsen med det udvalgte handyr, må han jo se mig i søndagsudgaven før som sidst, og acceptere dette. Og selvfølgelig gør han også det, ellers er det hele jo lige meget...
Hvem sagde forfængelighed ?!?