Hejsa :o)

Med fare for at virke anmassende skriver jeg lige en hilsen :o)

Der er vel ikke så meget andet end, at det er et stykke tid siden du har været on-line.

Jeg læste en artikel i "Alt for Damerne" her i mandags om mentor-ship. Tænkte på dig og hvad du har sagt om min videre uddannelse - og i det hele taget - tænkte på alting.

Så igår blev jeg lettere deprimeret - vejret er nu heller not for opmuntrende ;o) - men intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Jeg har gået og slåsset med den realitet, at jeg har måttet prioretere mit liv efter mine børn. Studierne inspirerede mig og udviklede en videnskabelighed i mig, men det er jo små økonomiske vilkår jeg på den måde underlægger mig og mine børn. Jeg vil gerne være en god mor, der giver dem de sidste barneår som nogle gode og inspirerende år. Samtidig er jeg godt klar over, at mange synes jeg bør fortsætte mine studier, da jeg jo egentlig har et kvikt hoved. Denne realitet er jeg godt klar over. Og jeg kan ikke bruge de rystende og ærgelige hoveder til noget, da jeg HAR taget en beslutning om, at give mine børn et liv, som jeg ønsker at kunne give dem, idet jeg jo netop har muligheden for det - med det jeg kan idag.

Jeg mailer :o) ikke til dig for at retfærdiggøre eller forklare mig selv. Hmm - har bare lyst til at dele det med dig.

Igår føltes det som en erkendelse, at jeg spilder mine talenter. Som om jeg "bare" er en mor og sætter hjernen på "pause". Det er nok "tomrummet" i en tid, hvor der intet er så meget at lave og ihvertfald ingen stress - som presser sig lidt på. Men det skyldes også, at jeg går til en selvhjælpsgruppe hver tirsdag og det er noget jeg værdsætter og er glad for. For en gang skyld kom der hul på en byld - (det er ihvertfald længe siden) og mødet gav mig et lille ryk. Jeg fik ringet til en ven/x-elsker og fik snakket med ham, da han i høj grad også er en del af den problematik jeg lige fik op i går. Fik snøftet, snakket og krammet, for så at komme videre igen :o)Nu skal jeg gå og rumstere lidt over den.

Og det er jo egentlig et privilegium. I nat fik jeg læst lidt videre og sov altså som et barn *GS* :oP - kom på arbejdet, som sædvanligt senere end de andre....igen et privilegium jeg nyder, men som jeg må være påpasselig med ikke at misbruge.

Læser du Tao ? :o) jeg har taget det op igen. Det er en filosofi, som jeg kan forholde mig til og kan lide at fordybe mig i, undre mig og inspireres af. Jeg har en bog der hedder "Nærværets Tao" - og den har jeg fuldstændig glemt i lang tid. Har jeg nævnt den bog ? I det hele taget har jeg nok været mere ind i det psykologiske i dette forår, end det åndelige.

På en eller anden måde, føler jeg at jeg kan snakke med dig om disse ting. Derfor jeg skriver til dig - håber ikke du synes jeg er belastende....

- sender dig et smil :o) og rare tanker... ;o)