I sidste uge - torsdag - sagde vi farvel til en rigtig god kollega. Hun gik af på pension og skulle nu til at gå og "nyde livet derhjemme".

Tirsdag var jeg blevet sendt i byen af chefen for at købe en lille ting til hende fra vores afdeling. Jeg købte en lyskugle af glas til fyrfadslys lavet af Lin Utzon i serien "Confetti".
Og så havde jeg selv lavet et af mine kort, hvor jeg så skrev en rigtig sød hilsen og hvor vi så alle 3 skrev under på.

Klokken 13.00 samles vi og gik over i naboafdelingen, hvor vores kollega holdt afskedsreception. Jeg fik lov at overrække hende gaven og hun blev utrolig glad - både for kortet og for gaven. Der var bestilt mad og drikkevarer nede fra køkkenet og så sad vi og snakkede. Men der kom mange flere gæster og gaver, og vores kollega var helt overvældet over så mange der kom. Og der kom også en fotograf fra personalebladet. På et tidspunkt blev der slået på et glas, og så holdt hendes nærmeste kollega en tale - en meget rørende tale. Og da den var færdig, var der en anden der holdt en mindst ligeså rørende tale, og vores kollega var så rørt at hun græd. Og der blev ved med at komme kollgere for at tage afsked med hende og give hende gaver. Hun må virkelig have været overvældet og rørt. Det sagde hun også flere gange, at hun var. Men det er også lidt svært at tage afsked med en så god og dejlig kollega som hende. Der er mange her, der kommer til at savne hende.

Ved 14.30 tiden var jeg dog nød til at gå, men dagen efter fik jeg at vide, at de sidste var gået omkring kl. 16 og at vores kollega havde haft en rigig god "sidste dag". Og det er jo det der betyder noget.