I dag, har jeg sådan en dag, hvor jeg bare ikke gidder noget som helst, og jeg kan mærke, at der ikke skal meget til, før jeg bliver irriteret. Nu skal jeg lige besøge en ven, også vil jeg bare hjem, også bare lave absolut ikke en pind.
Der kom en psykolog i dag, og det er ikke lige noget, som jeg er bedst kan lide. Det er noget gammelt noget, som kommer op i mig, og jeg har også fået at vide, at psykologer, de er "sindsyge" i hovdet. Det ved jeg godt, at det ikke er rigtigt, men det ligger der et eller andet sted.
Jeg har så mange tanker og følelser, som køre rundt i hovdet på mig. Jeg tænker på nogle gamle ting engang imellem, men det er jo ikke noget nyt. Men et eller andet sted, så tror jeg også, at jeg tænker meget på det, for måske at finde mig selv, men jeg aner det ikke. Jeg er også bange for, at vise hvem jeg er, hvad vil folk dog ikke tænke om mig? Det har jeg aldrig rigtig gjort, selvom mine relationer ved, at det ikke lige har været særlig sjovt at være mig. Så tænker jeg, at det er min skyld, og jeg tænker, at det er MIG der er dum. Det er en masse syge tanker jeg har, og jeg kan heller ikke bruge dem til noget. Der er en masse ting, som jeg skal have afklaret, og arbejde med. Nu er jeg da kommet så langt, at jeg er klar over det. Det er et stort skridt for mig.