K A T A S T R O F E
D A G!


Som startede med at jeg fik alle mennesker i bus 21 til at opdage jeg fandtes!
For jeg blev klemt i busdørene da jeg steg i.
De klappede simpeltgen sammen med mig i miden.
Der lød rædselsskrig gennem den propfulde bus, og charføren råbte ferbrilsk: Det er ikke min skyld! Det er dørene!!!” (Har de nu deres egen magt?!)
Det værste var, at han ikke gjorde noget! Og jeg blev ligesom bare hængende!
Efter at jeg havde kæmpe mig ud, klappede de fast sammen om min taske. Min te birkis blev helt fladmast, og jeg stod og hev og sled i tasken, men fast sad den.
Bussen begyndte at skrige af grin, og jeg kunne heller ikke længere selv lade være med at rå grine. (Nu har de da noget at fortælle ved aftensmaden!)


Da jeg havde pause, tog jeg min jakke på ud i centeret. Tror det er Danmarks koldeste center jeg arbejder i. Vi har altid 4 trøjer på inde i butikken, for at kunne holde ud at være der. I dag var slemmere end det plejede, og jeg fik på jagt efter en varm trøje jeg kunne have ud over de 4 andre.
Kom ind i alle butikker i centeret, og vadede vel rundt i en 20 minutters tid.
Da jeg kommer ind i sidste butik, og er på vej ud – råber ekspedienten”Vent lige, der sidder altså noget på din jakke!”
Hun rive noget af fra min ryg, og viser den frem.

Det er en gul klister label, hvor der står: ”Husk at køb printer og kamera!”

Den lede gule label, plejer at hænge på indersiden af min hoveddør! Men den har åbenbart hængt på min ryg hele dagen!
All fucking day;
Da jeg sørgede for underholdning i bussen.
Da jeg vadede gennem alle butikker i centeret,
OG
Da jeg sagde godmorgen til Gøjen!

Så var det ligesom jeg bestemte mig for bare at kravle tilbage til den hule jeg kom fra, og blive der´ resten af dagen….