Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
12 år siden
Glaskuplen
David Hansen...
9 måneder, 18 dage siden
Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
7 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
9 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Kreativ igen
David Hansen...
10 måneder, 16 dage siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
4 år siden
At træffe en beslutning
Baru
2 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
12 år siden
Haven og højrefløjs ateis...
Kenny Raun (...
4 måneder, 10 dage siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
7 år siden
13 dag på fyldepennen. Er...
Gaffa Brandt
11 år siden
at turde er at miste fodf...
Julie Vester...
11 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
5 år siden
Hund - hvad sker der...?
Michala Esch...
16 år siden
køb Bananer
Ruth Christe...
8 år siden
Hvad er der så sket siden sidst, ikke meget. Tiden løber afsted, på arbejdet expanserer vi med så stor hast at vi er blevet klasifiseret som et Gaselle firma. Noget med 300 % vækstrate på 3 år. Det er flot, men desværre er noget af det dejlige forsvunet med væksten. Stemningen er ikke længere så lækker, og desværre er vi tre i firmaet det går ud over. For to uger siden fik vi to nye, og de mener at de kan gøre alt bedre end os. Og jeg bliver såret, for jeg er godt nok kun i forlagt undervisning men jeg har dog været der næsten et halvt år, og de to andre, det samme eller længere.

Har overvejet hele dagen hvad jeg skal gøre, for jeg elsker firmaet, og resten af medarbejderne, men disse to, hvor den ene er gift med den ene af vores ejere, de gør arbejdslivet surt. Og jeg tænker meget på om det er det værd? Skal jeg "sladre" til min chef, som heldivis ikke ægtefællen, eller skal jeg bide tænderne sammen, skal jeg bede om andre opgaver der ikke involverer dem, (hvilket bliver svært da vi alle arbejder i administrationsteamet) eller skal jeg kaste håndklædet i ringen og bede om at komme tilbage til skolepraktik. Det sidste vil jeg helst ikke. Det er så svært for mig bare at lade de to ødelægge noget der måske kan være det bedste der er sket mig i mange år, noget der måske kan give mig en praktikplads.
Jeg vil helst heller ikke være den der sladre, synes måske ikke jeg har været der længe nok, og så er der det med ægtefællen. Føler det hele er en stor hårknude og det er kun mandag, så langt til weekenden..
Tager en snak med de to andre imorgen, og så ser jeg hvad vi finder ud af. Måske dør det også ud når de to nye finder ud af at vi ikke kritiserer dem når vi forsøger at hjælpe dem med gode råd. Livet er så svært lige nu...

Tak fordi I gad lægge "øre" til at jeg hældte vand ud af "ørerne".. Nu vil jeg gå i seng og prøve at sove lidt. Tales ved når jeg har mere at fortælle..

Kan dog lige summere op, sønnen er begyndt i børnehaveklasse, og han elsker det, mellemste datter har ikke meget andet end problemer. Dårligt selskab og problemer i skolen. Taler med hende til ørerne blafrer, men det er som om det går ind af det ene øre og ud af det andet. Håber det bliver bedre i nærmeste fremtid.
Ældste datter står som nr 10 til en lejlighed, og hun er næsten begyndt at pakke, nu kan det godt nok ikke går hurtigt nok. Hendes gamle er bare blevet så for meget.. Så meget.. :) Men ungerne er sjove, på hver deres måde, de bliver så store og det går så hurtigt. især med den yngste og den ældste.. så føler jeg mig tæt på tohundrede. Min stakkels mand er så ældgammel, 6 år ældre end mig. På dagen.. :)

Sov godt alle sammen..
En meget nedtrygt BERA...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tiden går er publiceret 09/01-2006 23:20 af Birgitte Andersen (Birgitte).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.