Damn.. Hvorfor er det der er mest rigtigt at gøre, ofte noget af det der er aller mest svært?

Har lige fået besked fra kokken.(Han skrev sgu selv!)

"SKAL DU SNART HJEM TIL MIG? HVIS DU STADIG HAR LYST?"

Det er nu 1 time siden han skrev, og jeg ved jeg er nødt til at lade være.
Jeg har bare ikke lige fået sendt en sms tilbage endnu...

Hvorfor skulle jeg tage ud til en fyr, der dropper mig, uden at ville fortælle mig at det er det han gør?

Hvorfor skulle jeg tage ud til en fyr, der aflyser vores sidste aftale - fordi han er for træt?

Hvorfor skulle jeg tage ud til en fyr, blot for at blive mindet om at han vil min krop - men ikke mig?

Hvorfor skulle jeg tage ud til en fyr jeg ikke har set i 14 dage - og som pludselig vil se mig?

Den eneste grund jeg kan komme på, skulle være for at få min længe ønskede gode forklaring.

Men jeg tror ikke han kommer med en, for der er ikke nogen.

Hvis der var - havde den ikke været 14 dage undervejs....

Nu er spørgsmålet bare, hvordan jeg skal skrive det;

"Tror sgu jeg springer over - er så træt for tiden!"

"Nej - Der er gået alt for lang tid nu..."

"Hvem er du?"

"Hvorfor? I virkeligheden har vi to jo ikke mere at tale om!"

"Egentlig er det ikke nødvendigt at mødes. Kan du ikke bare fortælle mig hvorfor du droppede mig?"

Måske skulle jeg bare lade være med at svare?
Hvad er værst? Tavshed - eller et nej?!