De er sku nogle underlige størrelser. Det er SELVFØLGELIG ikke mig der er forkert på den, men ALLE de andre ;-)

Først min søster, og nu også min datter. Arghhhh

Havde en længere samtale med Michelle for et stykke tid siden. Hvor jeg bla. forklarede hende betydningen af at tage vare på sig selv, og tage ansvar. Hun reagerede i første omgang med vrede over ” mine ” forventninger til hende, som hun tolkede som et krav om en videregående uddannelse. Jeg forklarede hende, at selv om man måske var på bistand eller andet, så var det at tage ansvar bla. - at møde op til div. møder, og evt. ” dum i arbejde ” en del af det.

I dag klagede hun sin nød til mig over, at Claus ikke havde ringet til den udlejer som hun skal flytte ind ved på søndag. Uanset hvad jeg sagde, så hakkede hun videre på Claus. Han havde blot gjort hende opmærksom på nogle punkter, som hun skulle havde afklaret inden hun skrev under !
Men da hun i en fornærmet tone sagde – så må jeg jo bare skrive under - tændte jeg af ! For det første er det Claus hun har talt med vedr. dette, og for det andet, så er det HENDES ansvar ! Hvis der er noget som hun er utilfreds med, så må hun gå til ham, i stedet for at hakke ned på ham over for mig.. Basta

Jeg må ærlig indrømme, at tanken om at hun flytter til Århus - bare for at gøre det. Har ikke vagt den store forståelse hos mig ! Men har så " prøvet " at vende det til noget positivt, og håbe på at det kunne modne hende, og lære at stå på egne ben - uden mor og far i nærheden ;-)
Men mon ikke hun lærer det en dag, selv om jeg er overbevist om at hun fra er født som teenager !

Der er store problemer med hjemmeplejen til min far, som tror at det er nok at ringe om aften, selv om han er liciteret til 4 gange besøg i døgnet. Jeg er ved at undersøge om – det kan være rigtig ! Han er meget utryg ved – at det bare ringer, og inderst inde bange for, om han kan ende i samme situation som sidst.

Vi var til et foredrag vedr. parkinson i går. Det var meget interessant, men forlod ” selskabet ” efter en pause. Han havde meget uro i kroppen, og ville trods opfordring, ikke gå lidt rundt ! Der er møde i den lokale parkinson forening engang midt i December, og der vil jeg også ” slæbe ” ham med.
Jeg har bedt den distriktsansvarlige på det områdecenter han er tilknyttet, om at fortælle ham om de aktivister de har på stedet. Han har selv givet utryg for, at hvis det ikke var for hans hunde, så lå han i sengen hele dagen. Han føler ikke at han har andet at stå op for, og at hans liv er forbi !

Det gør mig så inderlig ondt at han har det sådan.

Jeg har lige en bil som skal ordnes, og noget rod som skal flyttes. Derefter står den nok på et bad inden turen går til sovstrup ;-)