Hey dagbog, - efter fyraften var jeg nede på 2 værtshuse sammen med en af de fyre jeg har arbejdet sammen med, der sluttede vi os til nogle af hans familie medlemmer og venner. Nå ja, så var der en sød pige med ham..

Nå men der sidder jeg så klemt inde imellem imellem ham og en anden pige..jeg prøver at virke glad, men det er svært, - jeg er aldrig rigtig glad, men det ved du jo..så sprøjter en pige mig i munden...ja det er ikke noget med sex at gøre, hun sprøjter mig i munden med en blå sprey..bagefter sætter hun en carlsberg merkat på siden af mit hoved, vi flytter den sammen til panden. selvfølgelig beder hun mig også om at holde sin smøg. jeg er malplaceret til fester, - for jeg kan ikke være glad mere, jeg har ikke noget at være glad for..jeg ved de fleste mener at jeg burde være glad..men de har aldrig prøvet at gå i mine sko, aldrig oplevet 10 års mobning og det at blive holdt uden for, næsten hver dag. De har oplevet at blive elsket, haft en kæreste..blevet kysset..jeg er malplaceret..jeg er den uelskede, næsten ukysset...ja ok, jeg har været sammen med 1 en enkelt dag..hun ville ikke være kærester..og var nok mere interreseret i mine penge end mig :) ligesom alle de andre piger jeg har mødt. Jeg skal helst sige noget positivt og være glad, men fatter de det ikke..fortiden gør at jeg ikke er glad, og nutiden gør at jeg aldrig bliver det! Jeg har det fint med mig selv, det er hele pointen! Men jeg har det ikke fint med at skulle være mig selv resten af livet..at skulle leve alene fordi ANDRE ikke ser mig som en de kan elske, ikke ser mig som værdig! for jeg er værdig, mere værdig end de forstår og gav de mig blot chancen ville de se det! Men jeg får den aldrig, for folk kigger en gang på mig..og nægter at give mig en chance, lære mig at kende...ud over som en de kunne have som en veninde...men jeg har det sådan med dem...hvis de vil lære mig at kende, så gå i seng med mig! Dermed er der lagt op til konfrontation, for jeg er ikke tilfreds med veninde status...JEG ER MERE VÆRD!! Hvorfor skulle jeg være god ved andre, - hjælpe osv..når jeg aldrig har været elsket? Og hvad er der i livet for en der aldrig bliver elsket? hvor er det positive i ensomheden..når man blandt vennerne føler sig malplaceret, uelsket..som en genstand der bare skal være der, men som man ellers ikke regner for noget! hvorfor skal jeg respektere dig, hvis du ikke respektere mig? Love me or leave me...iam the most lonely man there is..