Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
6 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
10 år siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
10 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
10 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
7 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
11 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
6 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
6 år siden
Tanker, om mig, livet, nu...
PernilleBB
2 år siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
11 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
7 måneder, 2 dage siden
Vand
Halina Abram...
7 år siden
Gode råd og to do lister
Ace Burridge...
12 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
12 år siden
Argg, shit, fuck...så er dagen jeg har frygtet for kommet! Vidste godt at det kun var et spørgsmål om tid. Det er næsten uundgåeligt med det arbejde jeg har, + en fritgående teenager herhjemme, hvis yndlingsbeskæftigelse pt er at være så intim som muligt med sin omgangskreds (uden at det grænser sig til det seksuelle...hun er kun 13 og alt for ung til det. I hvert fald hvis det står til mig ;))- Vi deler alt-perioden må være den hun er i. Nå, men inden hun får skylden for det hele, skal jeg vel huske at det mindst, om ikke meget mere, lige så godt kan være en af de 60 børn jeg omgiver mig med til dagligt, der er synderen.
Men for at komme til sagen, fandt min mor en lus i dag da hun kæmmede mit hår igennem. Én lus. Og alligevel klør hele bolden, når man får den besked.
Har fra tidligere dårlige erfaringer med lus. Mig om min veninde fik kostateret lus en søndag aften inden vi skulle på på lejr i 9. klasse. Og måtte på vores grædende knæ trygle forældrer og lærer om ikke at offentliggøre dette for de to klasser der skulle med. Det var før man som ung fandt ud af at lus intet har med dårlig hygiejne at gøre. De gik modstræbende med til det, men forlangte at det blev oplyst, og at alle på turen skulle kæmmes igennem. Hvilken helvedes-uge, hvor vi med dårlig samvittighed holdt vores kæft hver gang de andre sladrede og kom med beskyldninger om hvem det garanteret var. Og så var der bare ingen der drømte om at det var os. Jeg mener at kunne huske at vi lettede vore hjerter nogle år senere. Jeg prøvede forgøves at slippe af med de små ulækre dyr, men måtte efter et stykke tid erklærer mig som taber af kampen, og klippe mit lange krøllede hår af. Og det eneste jeg kunne gøre når folk sagde 'ej det er synd, det var da så pænt' var at svare med tårer i øjnene at jeg havde såmænd lige lyst til at prøve noget nyt.
Nu vil jeg gå i bad og se om matas og apoteket har forbedret deres luseprodukter siden 1999, hvor de absolut ikke var noget at råbe hurra for! Min erfaring er at de hjemmelavede kurer er meget bedre (1 del sprit og 2 del eddike). Men de skal sidde i så længe, og lugter så forfærdeligt at jeg lige vil gi de andre en chance først.

-Berta

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget LUS... er publiceret 27/06-2005 19:31 af Berta.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.