Hvorfor nu det, Lea? Hvorfor? Hvorfor ligenu, hvor det hele ellers lige gik så fint??!
Jeg ved det ikke...eller jo, selvfølgelig fordi han er så skidesød og sjov og heller ikke grim...
men lige ham..af alle...den eneste der havde udsigt til virkeligt at kunne blive min bedste ven for meget langt tid. Og så går jeg sq hen og bliver forelsket. Nej, vel?? Dumt! Lidt påvirket af hans snak om "smukke" og "søde" blev jeg vel også, men det er jo prøvet før... man kysser sin bedste ven, har det skønt nogle dage, og så BOOOM CRASH der røg den ven, hvor er der en ny...?
Det kan da ikke være rigtigt at jeg skal igennem det en gang til. Men han ville jo også...HAN tog min hånd, HAN trak mig ind til sig...og ja, JEG lod ham gøre det...og nød det vel egentlig også utroligt meget, indtil jeg tænkte over det.
Jeg har virkelig aldrig mødt andre jeg kunne snakke så godt med. Men netop derfor burde jeg vel også prioritere et længerevarende venskab højrere end et forhold der selvfølgelig går i vasken som de plejer? Og det føles jo også forkert...lyder vel gammeldags, men eftersom jeg ikke er særlig høj er jeg vant til at have højere/større kærester...og det er også fedt...når han så er 15cm lavere end mig vender det pludselig op og ned og føles forkert, altså i udseenet, men rigtigt på den anden måde...og man kan da ikke forvente at en netop-15-årig kan vide hvad kærlighed er...? Er i hvert fald godt og grundigt irriteret på mig selv, mens jeg tænker på hvor ked af det jeg bliver når det går i stykker...hvis det gør? hm...optimistisk er jeg i hvert fald ikke lige nu, men trods alt er han den dejligste fyr jeg kender...så får vi jo se...men ÅÅÅH hvor jeg hader mig selv for det!!