Har lige siddet og genlæst de gamle dele af min dagbog.
Jeg har fundet ud af, at historien SKAL skrives til ende.
Det, at jeg har kendt R. har alligevel ødelagt mine chancer for nogensinde at få et nogenlunde lykkeligt liv, og måske slutter det hele på torsdag, Så:

Tingene gik deres meget skæve gang: Jeg arbejdede omkring 45-50 timer om ugen og når jeg kom dødtræt hjem, var der to muligheder:

1) enten var han glad og havde været "aktiv" (både på den ene og den anden måde)- og så skulle jeg falde i næsegrus beundring over, at han havde lavet noget derhjemme

2) Han var IKKE glad og jeg måtte glatte ud fordi både ungerne og jeg kaldte ham navne og ikke støttede ham nok....

En dag fortalte han, at han havde meget ondt i tænderne. Han havde kontaktet nogle tandlæger i løbet af dagen, men da de ikke kendte ham i forvejen, ville de betales kontant - og det havde han ikke råd til, så han ville låne 1000 kr.

Jeg sagde nej... tog på arbejde næste dag... og ringede hjem for at fortælle, at jeg havde overtalt min egen tandlæge til at kigge på ham... røret blev smækket på...

Senere fortalte min bankrådgiver, at han havde lavet en større scene i banken, fordi de ikke ville udbetale penge fra min konto.

Der var et bankrøveri i den samme bank samme dag.

Hans mor, der havde hørt det i lokalradioen, ringede til mig på arbejdet og spurgte, om det kunne være R.??

Senere samme dag ringede R. og ville have mig til at møde sig på en rasteplads i nærheden af mit arbejde.

Da jeg kom derhen, viste det sig, at han også havde hørt nyheden og nu ikke havde et alibi, fordi den pusherven, hvor han havde opholdt sig hele dagen ikke ville have besøg af politet.

Jeg kørte ham til politistationen og bad ham om selv at få tingene clearet med politiet, hvilket medførte, at han blev varetægtsfængslet i 14 dage.

Efter 14 dage blev han løsladt. Politiet havde tilsyneladende sporet hans mobiltelefon ogsporingen viste, at det ikke Kunne have været ham.... Hvad tror jeg så idag???

I hvert fald tror jeg, atman kan få venner til at køre rundt med sin mobiltelefon....

Hvad troede jeg dengang?

Det hele var kaos... min hverdag var smadret.... min økonomi var smadret... jeg var hjernevasket i en grad, så ikke scientologi kunne have gjort det bedre.

Jeg vendte tankerne i hovedet - og de gik i ring....

Så efter 2 uger blev han løsladt. Han sværgede (som så ofte før), at det IKKE var ham, der havde gjort det og politiet ville kun oplyse, at han var løsladt pga. manglende bevis.

Så det hele fortsatte - og nej! på det tidspunkt havde vi ikke længere noget sexliv... så ikke engang dét kan jeg give skylden.

JAmen hvorfor så denne bundløse naivitet spørger læseren???

Sandheden: Jeg var bange!!! Manden havde trods alt en mængde domme bag sig sor alt fra vold over brandstiftning til ulovlig våbenbesiddelse...