...Er lige blevet udskrevet fra sygehuset efter at have været indlagt i 3 dage pga mavesmerter.

...Har haft ondt i maven siden sidste torsdag, men ville ikke gå til lægen fredag for jeg skulle til Jubilæumsfest med mit arbejde fredag aften. Det ville jeg ikke risikerer at gå glip af!

Var derefter hjemme hos mine forældre som plejede mig i et par dage, men søndag nat fik jeg virkelig ondt, så da jeg stod op mandag, måtte jeg ringe til lægen. Han ville sende mig ind på sygehuset til en Ultralydsscanning af maven. Ikke noget problem tænkte jeg. Det er hurtigt overstået, MEN MEN MEN den læge jeg mødte i Modtagelsen synes jeg skulle indlægges. Det var jeg slet ikke forberedt på, så ringede over til mine kollegaer, som arbejdede andensteds på sygehuset og tudede snot!

Ja det endte så med 3 dage, hvor jeg blevet scannet, gastroskoperet og blev aflyst til operation sent tirsadg aften, fordi de mente ikke at jeg alligevel havde blindtarmsbetændelse.

Nu er jeg så kommet hjem, jeg er ikke blevet meget klogere. Mine blodprøver viser jeg har en betændelsestilstand, men de ved bare ikke hvor i kroppen.

Så min 32 års fødselsdag. (ikke nogen speciel mærkedag, meeen...) blev altså afholdt på sygehuset. Mine forældre og mange af mine goe veninder/venner/kollegaer har kigget forbi i disse dage, så de har hjulpet mig igennem.

Det var en meget mærkelig følelse pludselig at være i patientrollen. Jeg plejer jo at være den, der har overblikket og er den der yder omsorgen. Det var faktisk svært og jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle agerer. Jeg havde det dårligt og var i et speciale, hvor jeg ikke kendte rutinerne, diagnoserne, symptomerne eller behandlingen.