Min svigerfars tilstand er ikke forbedret. Jeg blev ringet op på min job i dag - tilfældigvis lige da jeg alligevel skulle have fri. Det var min svigermor, at min mand og jeg skulle komme ned til sygehuset, hvor min svigerfar ligger - og det skulle være NU ! Det hastede. I kan tro, at jeg fik sagt god weekend til min chef i en fart og kørte hurtigt hjem efter min mand. Derefter kørte vi ned til sygehuset. Det tog ca. en times tid. Min mands to brødre + deres koner samt min svigermor var der allerede. Min svigermor var helt ude af den. Min svigerfar lå på intensiv afdelingen - i respirator, men han kunne vist nok godt registrer at vi var kommet. Vi havde blomster og kort med. Og en af brødrene havde sat et flag i fodenden på sengen. Det er nemlig min svigerfars fødselsdag i dag - han fylder 63 år (sikke en måde at fejre fødselsdag på !)

Vi blev alle hele aftenene og var skiftevis inde hos ham. Når vi ikke lige blev jaget ud af sygeplejerskerne fordi de skulle vende ham i sengen.

Det er ikke let at se ham ligge hjælpeløs der i sengen med alle de slanger og apperater fastgjort til sig. Og han kan jo ikke tale på grund af de slanger han har ned i halsen. Og han er også så dopet af smertestillende medicin.... Men vi tror nok, at han registrede, at vi var der alle sammen. Han kunne da nikke lidt som svar eller blinke med øjnene, når vi spurgte om noget.

Ved 21.00 tiden talte vi med overlægen. Han sagde, at min svigerfar havde skrumpelever og at det kunne gå begge veje inden for de næste 24 timer. Men at hvis leveren holdt og maven holdt som den gjorde lige i øjeblikket, så var der måske et lille håb. Min svigermor brød helt sammen og ville bare hjem. Hun havde heller ikke sovet i flere døgn og var helt overtræt. Så den ene af brødrene og hans kone kørte min svigermor hjem. Vi andre 4 blev og ventede. Ca. 21.45 gik vi ind og sagde Godnat til min svigerfar. Min mand og jeg kørte hjem, for vi har ikke så langt. Den anden bror og hans kone valgte at finde et hotel i byen. De skulle køre langt og ville derfor hellere overnatte og det samme valgte dem som kørte min svigermor hjem.

Nu kan vi så ikke rigtig gøre andet end at vente og se... og håbe på at min svigerfar overlever... Men det lød da til at overlægen gav ham et lille håb, og jeg er generelt optimistisk og håbefuld indtil det modsatte sker, så jeg håber og tror på, at min svigerfar overlever og klarer sig igennem dette og bliver rask igen.

Jeg har ikke lyst til at skulle til en begravelse sådan lige igen...