Jeg åbner øjnene og finder mig selv siddende på gulvet, iført jakke og med en bærepose ved siden.
Jeg kigger mig befippet omkring, og forsøger at komme i tanke om, hvad der er sket. Hvad fanden laver jeg? Jeg lader øjnene glide ned mod bæreposen. Jeg blinker en ekstra gang med øjnene, da genkendelsen slår mig i ansigtet.

- Åh, for ind i H da!!!!! Det er bare løgn, nu har jeg fandme gjort det igen!!!!! DOH!!!!! Det er da simpelthen utroligt.

Med bankende hjerte kigger jeg ned i posen for at se, hvor slemt det er denne gang. Jeg drager et lettelsens suk, da det viser sig at skaden er minimal. I hvert fald i forhold til, hvor stor den KAN være. Skaden, altså.

Jeg formår ikke at stå imod, når det sker. Jeg fanger signalerne fint nok, men jeg er ude af stand til at ændre noget. Det sker bare. Fører sit helt eget liv.

De første svage signaler er, at det begynder at sitre i fingrene. Langsomt får jeg sværere og sværere ved at få mine fødder til at lystre. De begynder at trække mig i til højre, og selv om jeg forsøger med al kraft at gå den modsatte vej, så er det helt umuligt. Højre fod. Venstre fod. Højre. Venstre. Højre. Venstre. Jeg er nu nået 3 skridt nærmere. Sveden pibler frem på panden, og mine håndflader brænder. Jeg kæmper mod føddernes vilje. For satan Eva, kom nu - du kan godt!!! Højre. Venstre. Pludselig krænger hele min krop voldsomt mod højre, som et fly på kollisionskurs. Nej, nej, nej - tænker jeg desperat. Stop nu! Hvis jeg først står på dørtærsklen, så er det for sent. Jeg mærker hvordan mine kinder når kogepunktet, og hjertet galoperer af sted. Jeg ænser slet ikke, hvordan folk rundt omkring begynder at kigge mærkeligt på mig. Det eneste jeg tænker på er at vinde denne kamp. Jeg gør et sidste krampeagtigt forsøg på at stoppe vanviddet. Og lige i det øjeblik sker dét, der for alt i verden ikke må ske; mine fødder står på dørtærsklen.

SHIT!!!!!!

Og nu sidder jeg så her med "skaderne". 3 styk blev det til denne gang. Og kender jeg mig selv ret, så bliver det ikke sidste gang. Jeg kan ikke styre det. For fan', jeg er vel kun et menneske.

Men jeg tror de er gode - mine nye bøger.

- Aldrig mere gulerødder, af Andy Riley
Er allerede færdig med den. Ustyrligt morsom bog. Citat fra forsiden: "Hvis du er en kanin og tænker på at tage dig af dage, er dette bogen for dig".

- Manden i det sorte jakkesæt - fjorten skumle fortællinger, af Stephen King.
Er færdig med den første fortælling. Det lover godt. Mums til paranoiaen.

- Kommunismens sorte bog, af bl.a. Stéphane Courtois, Nicolas Werth, Jean-Louis Panné, o.a.
Med forhåbning om at lære lidt historie. Om jeg nogenside får den læst færdig er tvivlsomt, men jeg kan godt li' at den står på min hylde.

Nå, men det er så det min dag er gået med. Bortset fra, at jeg da også har været oppe at træne fra morgenstunden.

Kan mærke at mine bukser er krympet. Må nok hellere snart ændre kosten, og gøre lidt mere i konditionstræningen. Den seneste tid har jeg ikke spist særlig sundt, og det mærkes på både den fysiske og psykiske velbefindende.

God aften til alle.

Volapyk
- bookaholic