Jeg er lidt underlig.

Skal mødes med min kæreste inde i byen ved fire - femtiden. Ingen speciel grund. Vi skal bare mødes over en kop øl, måske spise en bid mad på en lille billig restaurant og ellers bare hjem bagefter til vores helt almindelige hverdag, hvor vi vågner hver eneste dag i vores helt almindelige lejlighed.

Der er intet nyt i noget. Han pukler r**** ud af bukserne hver dag, og nyder det. Jeg bakser med ordene og tastaturet og tankerne og følelserne og fremtiden og teksterne og troen på det hele kommer til at gå op i en højere enhed en dag.

Planterne bliver vandet og maden bliver købt ind, og jeg elsker ham, som han elsker mig.

Men lige præcis i dag har jeg det som om jeg skal på min første date.

Jeg har sommerfugle i maven, kan ikke finde ud af hvad jeg skal vælge af tøj, går underligt rundt om mig selv, imens jeg samler vasketøj, sporadisk smidt rundt omkring, sammen fra mit monster.

Jeg glæder mig så ufatteligt meget til at se ham igen.

Og vi skal bare mødes til en kop øl, måske spise en bid mad, og ellers hjem til vores helt almindelige hverdag i vores helt almindelige lejlighed, hvor vi vågner hver morgen i helt almindelig almindelighed.