Martin ringede 4 gange på en time i morges. Tog den ikke. Vidste at lige gyldig hvilken lam undskyldning han havde, ville jeg ikke kunne undgå at hidse mig op - fordi jeg stadig var så skuffet.
Og det var jo derfor han skred. Fordi mit temperment nogen gange...hmm..tager en smule (Så er det vidst ikke overdrevet!) overhånd.
Kunne dog ikke samle mig om en skid, uden at vide hvad det var han ville sige.
Så i min pause på work, ringede jeg til ham.(og jeg var ikke hysterisk... Ik ret meget i hvert fald...)
Han havde glemt sin telefon på arbejdet i går. Havde ikke nøgle til stedet, og eftersom vi jo HAVDE aftalt at mig og Camilla skulle komme ud til ham ved 17 tiden havde han bare siddet derhjemme og ventet på os...
Jeg tror ham... For han ER virkelig ikke typen der brænder folk af - os SLET ikke på den måde.
Men det er altså sjællent at folk (i min omgangskreds, også mig selv) holder en aftale uden lige at dobbelttjekke.
Han inviterede os med ud med hans venner i aften. Jeg sagde måske, selvom jeg godt vidst at jeg ville med.
Har lige ringet og sagt jeg kommer...

En af mine venner sagde engang, at hvis en protintiel kæreste giver problemer allerede for starten af - kommer det højst sandsynligt ikke til at gå. Intil videre har den teori holdt stik.
Tror alligevel jeg tager en runde mere, inden håndklædet bliver kastet i ringen....

- Anna