Ordene rammer mig som en syl i mit hjerte... som en syl i mit meget følsomme vinter-hjerte. De er der på skærmen, stirrer på mig, griner af mig... håner mig. Som en knytnæve rammer ordene mig. Ordene de har skrevet til hinanden... ordene, ordene det ikke var meningen jeg skulle høre. Jeg troede jeg var lykkelig... jeg troede det hele havde ændret sig. Men så var ordene der igen, som en "reminder" på at jeg ikke må føle mig for sikker. En påmindelse om at der er alt for mange andre fisk i havet.
Måske det bare er mig. måske er det mig der er forkert på den. Det er nok mig der er alt for jaloux, men at min kæreste cammer og komplimenterer kvinder bag min ryg sårer mig...
Men det er sikkert bare mig... det er altid mig. Jeg er overfølsom. Men den måde han flirter med hende... på en måde han aldrig flirter med mig. Den måde hvorpå hun nærmest trygler ham om at se ham nøgen, måden hun ber ham åbne øjnene for hendes nøgne krop!!
Jeg sitrer af sorg, af jalouxi... og alligevel ligger jeg mig ned i sengen til ham og smiler som om intet var hændt!!!!!!!!!