Det sidste dagbogsindlæg, som jeg skrev herinde omhandlede den ene af mine onklers begravelse efter han fik mange hjerneblødninger og døde efter han ikke kunne vågne op fra en koma han var i igennem en måned. Tidligere i dag da jeg snakkede med min mor fik jeg så af vide, at den ene af mine stedsøstre (som jeg har været meget sammen med specielt som barn og teenager og som er uhelbredelig syg af kræft) eftersigende har fået det endnu være end hvad hun havde i forvejen og at hun så er tættere på at skulle herfra. Det påvirker mig rigtig meget.

Begge ting påvirker udover mig også min familie. Specielt fordi hun har haft et rigtig hårdt liv også lang tid før hun blev syg med kræft. Havde håbet på, at hun kunne få lov til, at have et liv uden så mange udfordringer/ problemer, fordi, at jeg synes, at alle mennesker fortjener det bedste og have det godt.

Det giver mig den tanke, at livet er meget sårbart, fordi der kan ske ting indenfor et par sekunder, som ænder ens liv. Samt også andre og mere langvarige sygdomme, før ens liv bliver revet væk. Håber virkelig det allerbedste for hendes helsøskende, hendes mor, min stedfar og resten af hendes familie i fremtiden og håber min stedsøster kan blive her på jorden i så lang tid som muligt. Selvom udsigterne ikke er positive.

Foksurer derfor også ekstra meget på de ting, som fungerer for mig personligt, som er resten af mit sommerjob/praktikplads og, at jeg skal igang med kontoruddannelsen senere i denne måned. Selvom, at det er en svær periode med de andre ting.