Igennem den seneste måned har mine tanker kredset meget om selve livet og også døden. Den helt overskyggende tanke har omhandlet hvad som meningen med livet er? Hvor vigtigt det er at værdsætte livets små og store glæder.

I sidste måned faldt den ene af mine onkler på min mors side af familien ned fra et stillads hos den ældste af hans børn. Det har påvirket hele min mors del af familien. I øvrigt, så er mine forældre er skilt og har været det siden jeg var et lille barn. Derfor så er jeg til familiekomsammener hos henholdsvis min mors del af familien og til min fars del af familien og jeg har også en onkel på min fars side af familien.

Min nu afdøde onkel fik indre blødninger i hjernen og var i koma i næsten en måned inden han blev begravet i dag og hvor vi som familie sagde farvel til ham. Viste vores support og også kærlighed til ham, hans kone, mine fætre og kusine (deres børn) og også deres børnebørn. Min onkel var et fantastisk menneske. Meget arbejdsom, venlig overfor alle mennesker han mødte på hans vej, fortalte hans børn og kone, at han elskede dem flere gange om dagen. Der er også tonsvis af andre kvaliteter som han havde også. Jeg villle blot nævne nogle få af de mange kvaliteter, som han har.

Min onkels død (samt en af mine stedfars døtre som også er uhelbredelig kræftsyg) viser mig virkelig hvor vigtigt det er, at vi sætter pris på livet. Lever i nuet og sætter pris på familie og venner som vi har i livet. Samt hvor skrøbeligt livet er og, at livet kan ændre sig for en selv samt ens pårørende indenfor et par sekunder.