Påske. Manden er på arbejde. Jeg er hjemme sammen med vores lille hund.
Kan mærke jeg begynder at få ro på mig selv. Det er tæt på at være en velsignelse. Jeg svinger stadig dagligt men depressionerne er ikke langvarige eller dybe. Tak! Er SÅ taknemmelig. Jeg er gladere generelt.
Jeg er ikke i tvivl om at dette er den rette vej frem for mig. Men det betyder at der intet pres må ligge på mig, og mange ting må sorteres fra, for at min mentale balance er i orden.
Det har jeg accepteret. Det vigtigste er virkelig at jeg kan slappe af i min krop og hoved, og ikke er på randen af gråd hele tiden.

Jeg går stadig som katten om den varme grød, i forhold til at skulle skrive om forløbet fra da jeg blev syg og til nu. Det er så svært. Dels husker jeg nærmest ingenting og dels gør det afsindigt naller at tænke på de hårde år fra 2003 til 2013. 10 år af mit liv med dybe depressioner, selvmordsforsøg, selvmordstanker, psykoser, ect behandlinger, indlæggelser, medicinering i en grad så jeg var kvalificeret til gratis medicin pga mængden og prisen. Medicinen gav mig bivirkninger i voldsom grad, så var oveni på medicin der skulle hjælpe på bivirkningerne.
Medicinen gav mig osteklokke følelse, uvirkeligheds følelse, mavepine, hovedpine, øjenflimmer, rysten. Der blev afprøvet forskellige præparater, alle var enten virkningsløse eller fulde af bivirkninger.

I 2014 sagde jeg stop. Ville ikke have medicin mere, kunne ikke holde bivirkningerne ud, og følte ikke jeg fik det synderligt meget bedre.
Jeg følte dybt i min sjæl, at der skulle balance til, og sund mad og motion. Meditation, selfcare.

Har siden da forsøgt at starte op på en af de blidere stabilisering medicin produkter, Lamotrigin, men kan stadig ikke tåle dem. Mavepine, øjenflimmer, rysten.

Jeg er i dag afklaret med at denne min tro følgesvend; bipolar sygdom og skrøbelig sind, er bedst håndterbar ved ro og stabil livsstil, sund kost og motion, meditation, stabilt søvn, og generelt rutine og struktur. Og så huske ting der gør mig glad. Fortsætte med at gøre ting der normalt gør mig glad, også selvom jeg i nuet måske er depressiv og ikke mærker livslyst. Gør ting alligevel, for ofte kan de muntre mig op og svinge mig ud af depression.

Jeg har lært så meget om mig selv. Føler endelig at jeg har fundet min rigtige vej.