Jeg er blevet bebrejdet, at jeg ikke kommer i Krea om fredagen mere. Af hende der bestemte jeg kunne få en fast plads ved deres bord. Nu er det som om jeg skal leve op til den ære, det øjensynlig var, at sidde med ved hovedbordet. Jeg lod fuldstændig vær med at reagere på det. Jeg ku ha sagt at lige for tiden har jeg ikke overskud til ret meget uden for hjemmet men jeg kunne bare ikk overskue det. Opgav ligesom bare. Forståelse og empati burde være en selvfølgelig ting i et miljø for psykisk sårbare.

Jeg har mistet lysten til at komme i krea nu. Har ikke lyst til at være et sted på andres nåde.

Men kan nu heller ikke overskue at komme afsted. Al energi bruges på at vi skal flytte om 4 dage.
Er så træt.