Hej dagbog, - inden jeg går til dagens punkt, vil jeg lige sige, at kun 1 henvendte sig på mit angreb, - og vedkommende gav mig hurtig ret. Så var den skid slået.

Nå, i dag på vej i bussen så en af de nye praktikanter mig.. han gjorde holdt i bussen, inden vi begge stod af, og jeg tænkte med det samme.. hvorfor står du ikke af, du er langt tættere på udgangen end mig..så jeg slog ud med armen, om at han bare kunne gå ud.. jeg tænkte også, at grunden til at han gjorde det, var at han ville sige noget til mig.. han stod af, og vente sig ligesom om imod mig, og jeg spurgte så, hvad så? For at få ham i gang, han kunne ikke få noget fremstammet i løbet af et par sekunder, så jeg gik med raske skridt imod skolen..jeg kunne høre, at han forsøgte at komme med, - og jeg går nogen lunde hurtig. Omkring, curling centrum fik han så løbet et par skridt op kunne fornemme..også kom det endelig.. om han måtte spørge om lov, at låne en usb pen.. ja, da sagde jeg.. "om der var en godt tidspunkt" du kommer bare sagde jeg.. han havde prøvet at sætte et i derhjemme, og han kunne ikke få det til at virke i en chromebook.. jeg tænkte, at han nok bare ikke kunne finde ud af, hvor man leder efter usb pennen på chromebooken, når den er sat i. Tror jeg fik sagt, at han bare kan komme, så skal jeg nok hjælpe... det er derfor jeg er der. Så fortalte han mig om, at han skulle printe noget til en af de næste timer.. vi var nu nået ind, og så spurgte ham så om han ville med ned med det samme, og få det ordnet. Jo det ville han godt.. hele vejen igennem måtte jeg aflæse ham, og nærmest hive det han ville ud af ham..ham virker sky, og ikke tryk i ham selv.

Jeg kender det, - havde det ikke været for jester, så havde jeg nok været ligesom ham. Man kan høre det på hans stemme, - den er svag. Det hele sætter præg på hans personlighed. Jeg hader ellers alt for meget samtale om morgnen, men han var så speciel. Jeg snakkede lidt med ham på mit kontor, imens jeg satte en usb pen i hans chromebook, for at vise ham det..i et forsøg på, at give ham lidt mod på at tale til mig. Jeg tvivler på, at han er anderledes overfor andre.. og jeg hørte de 3 praktikanter snakke om nogle elever..på vej hjem..en anden dag, - der var sket et eller andet der havde gjort ham sur.. og den måde han var sur på, hans stemme.. var igen, som en mus der næsten ikke turde stikke snuden frem for at give sig til kende..

Jesters måde at se verden på startede for mig i 10ene, så småt.. husker et tidspunkt på handelsskolen, hvor jester sagde at alle andre i verden var ligeså Uvidene om alt som mig, så jeg ligeså godt kunne række hånden op, og prøve at svare.. at jeg ikke var ringere end andre.. så jeg begyndte at prøve, men læreren tog mig ikke.. det fik mig til at grine for mig selv.

Min selvtillid begyndte at vokse med alderen. Jester fik mig gjort mere og mere fri, fra de hæmninger der undertrykte min mulighed for at leve livet. Jester er min indre stemme, der som en forfatter kommentere alt. En stemme der fordi den kommer fra mig, også altid er på min side! Jester kan nok mest sammenlignes med tyler duren i fight klub. Heh, som barn var jeg så bange for alle fremmede, at jeg gemte mig bag min mor.. and look at me now! Something had to happen! You fight everbody :) no fear. Folk ved det, at jeg er i mit es, når jeg er i verbal kamp.. anyway, forståelsen af denne angst følelse der hæmmer, gjorde at jeg prøve at få ham til at føle sig sikker ved at komme til mig.