Fedt ! :o)

Jeg begyndte at erkende Guds eksistens i din alder (28 år) ....ret sjovt faktisk, at det så var til et "Inner-Child"- kursus ;o)

Ja, det handler om tillid. At kunne give slip. Give slip på kontrollen. Og have tillid til - at det hele nok skal gå alligevel. Der er en mening med alt hvad der sker omkring - tror jeg. Kunsten er at være vågen overfor det.

I sin tid, for ca. 2 ½ år siden havde jeg - trods min genfundne kristne tro (som jeg har lært under opvæksten gennem familien) - meget svært ved at have et tillidsforhold til min Gud. Ja, for mig handlede det om, at det er en Mand. Heldigvis var der så lige en kvik og humoristisk veninde der svarede - så kald Gud for GUDRUN :oP *hahahahaha*

Ja ! Siden har jeg selvfølgelig bakset med det - og nået den dag frem til i dag, at der findes en højere magt. Der er mange ting, jeg ikke kan gøre noget ved. Men er der noget jeg kan, så er det at lægge noget af min byrde til Gud. Og sørme jo, tingene bliver lettere for mig - og jeg kan overskue og overkomme situationerne, som bliver for meget for mig.

Gud er en kærlighedsenergi. Betingelsesløs. Ærlig. En vej til sandhed - for mig selv.

Ja, det var nok lige de ting jeg kunne komme på :o)

Tillykke med at have fundet den udforskende, modige og legelystne frem i dig ;o) dit indre barn.....hihi :oP herligt, ikk ? :O)

Tak for at kunne læse din erkendelse omkring din proces :o) dejligt bekræftende. Nej, jeg er ikke alene om den følelse jeg har haft - og du er ikke alene :o)

Fortsat god weekend.

Kærlige hilsner

~SommerFuglen~

PS: Vi har i programmet for voksne børn af alkoholiske og dysfunktionelle familier en bøn, som jeg selv bruger når jeg husker det.. :o) (ja, det smutter jo nogen gange;)

Gud,

giv mig sindsro
til at acceptere de ting
som jeg ikke kan ændre

Mod,
til at ændre de ting jeg kan

Visdom,
til at se forskellen.

Håber ikke jeg lyder altfor frelst og kunstig :o) men det er så lige - mit syn på det, som du kan få som inspiration.