Mit hoved er ved at eksplodere i én kæmpe kaotisk møgpøl.
Jeg spænder hjelmen godt fast på hovedet lige før jeg styrter ud over rælingen.
Min familie hænger tungt på mine skuldre i disse dage.
Med en psykisk syg søster, som kræver akut indlæggelse, ringer jeg det ene system ned efter det andet.
Står jeg stille et øjeblik så lever hun måske ikke.
Ovenpå ligger gravstenen med nyheden om min fars snarlige død og min bestemors sorg.
Bagefter lister bedstefar med etiketterne 'demens' og ' uhelbredelig kræft'.
Jeg er træt, men må ikke stoppe op før min søster er okay.
Jeg kan ikke mærke mine følelser, det har jeg ikke tid til lige nu.
Når alt er på plads kan jeg dratte om.
På gensyn.