...Hvis man vil lege med mig, så!

...skal han bo nogenlunde i nærheden!
...være klar på unger - eller flere, hvis du har i forvejen!
...være frisk! Også når det går stærkt!
...være ham, der bare står med åbne arme og giver en god krammer når jeg har brug for det!
...være ham, der ikke brokker sig når det går godt for mig, også selvom det betyder meget rejseri.
...være lidt handy, bare lidt! Det går bare ikke, at der ikke engang er skills til at bore et hul i væggen eller sætte en skide lampe op..
...være ham, der gider putte om natten og som har en stærk krop.

Måske er det overfladisk, men jeg kan ikke mænd, der ser svage ud. Tykke kinder, overvægt, inaktivitet - uanset hvad vægten så siger, jeg kan det bare ikke! Jeg kan heller ikke folk af sydlandsk udseende eller meget mørke. Jeg kan bare ikke. De kan være både flinke og smarte, men min krop er bare et skrigende nej tak!

Til gengæld - så kommer jeg og byder ind med alt min bagage, alle mine komplekser, alle mine tanker og alt mit gode humør, mit smittende smil, mine lysende blå øjne, mit lange lyse hår og min over gennemsnit intellekt, i hvert fald hvis man skal tro dem jeg får ros af!

Jeg er et catch for den rigtige, og det er okay at stille krav - både om initiativ og tid.. Den skal jeg lige tygge på.. Det er okay at sige fra, også på de små ting i hverdagen, som irriterer.

Mit walk-in, er blevet så fedt! Det er inspireret af Jude og jeg sad og spekulerede på i går, om hvorvidt min orden vil falde til jorden, nu hvor jeg ikke læner mig op at hans struktur.. Jeg tror det ikke.. Jeg kan jo godt lide at her er rent, pænt og ser ordentligt ud, det er sådan set ikke HANS skyld.. Det kommer fra mig selv og jeg tror i virkeligheden også jeg skal finde frem til, at jeg synes det er lækkert med renhen og orden (det første, hund til trods) fordi jeg endelig kan! Det giver ro - og jeg kan godt lide ro, når der nu er så meget fart på feltet ellers..

Chatter med et par stykker på Facebook Dating.. Det starter meget godt, men nogle af dem, så kan jeg bare mærke at dampen hurtigt går af.. Det går nok alt sammen, underholdningen er fin.. Kan godt være bekymret for at jeg ikke får øvet mig nok i at være alene, når den tid engang rammer.. Måske er det i virkeligheden ikke ensomhed, men kedsomhed jeg rammes af? Der er jo masser af veninder på pinden til underholdning, men som den ene sagde, jamen, så er det bare ikke det samme at snakke med en veninde, som det er at snakke med en mand altså - som gerne skulle udvikle sig og blive til din bedste ven..

Der er vildt gang i en ung tømrer på 30!! Hvad fanden vil han dog med en gammel kone som mig - I don't know.. Men det finder jeg ud af på lørdag, når vi skal mødes og gå en tur..

Og nu, nu SKAL jeg simpelthen have lavet noget arbejde!