..Sagde en klog mentaltræner til mig engang - og det er bare SÅ sandt!

Spurgte Jude om han ikke lige havde et par minutter nu her til frokost. Det havde han og samtalen flød derudaf.

Men!

Fredag er i fare...Eller aflyst... ØV! Han har sagt ja til noget fra kl 16... Jeg ved ikke hvad (og det er egentlig også for dumt af mig, at jeg ikke lige lod mig selv være nysgerrig lidt, for nu kan jeg så også bruge krudt på at spekulere på det, oven i alt det andet. Dumt.

MEN! Der er ikke træning torsdag, så han åbnede selv muligheden for at vi kunne ses der. Jeg sagde at det jeg gerne ville ikke kunne nås på en aften, så han åbnede også selv for lørdagen. Men. Ih.

Han havde glippet fredagen, lavet en anden aftale. Det var til gengæld tydeligt at han havde glemt det, så det var godt at jeg fik spurgt. Planlægger til gengæld at planlægge ikke en skid, for jeg kan mærke usikkerheden komme snigende.
Skal han på date fredag? Ud med en anden? Skal han til fest, til hygge - hvad skal der ske?

Jeg prøver at holde hovedet oven vande, fokusere på det positive: torsdag! Om jeg har tænkt mig at blive til fredag - jada! Uden tvivl, men.. Jeg bliver at putte positiv energi i tankerne, selvom jeg i virkeligheden er ved at blive ædt op..

Jeg prøver at gøre det godt, det gør jeg virkelig, men mit hjerte.. Åh, mit stakkels hjerte..
..Og så må PostNord i grunden da godt snart tage og komme med den der pakke jeg går og venter på..

..Er også lige blevet brændt af af dagens madaftale, så nu har jeg frisk fisk til mig selv for 200,-. Jeg KUNNE invitere min mor, men jeg gider ikke, så nu bliver det bare mig selv..

Øv, jeg er helt trist og modløs. Heldigvis kommer naboen fra sommerhuset forbi, hun har forhåbentlig en dosis godt humør med til mig, nu må vi se. Indtil da - arbejde!