Snakkede med Jude i går aftes.
Spurgte ind til hans fodboldkamp - det var gået godt - de havde haft et godt hold og vandt.

Vi pludrede i mere end en halv time, før han gik i bad og i seng.

Han er max presset på arbejde og jeg kunne godt høre det på ham. Han er træt, udbrændt, udkørt.
Jeg har bare et behov for at se ham - for at få snakket, så jeg pressede på og indgik et kompromis.

Ankommer omkring kl 18, laver mad til os, noget nemt og hurtigt, så vi hurtigere kan komme igang med det vigtige! Den snak vi SKAL have os nu, så jeg kan få ro i mit hjerte. Jeg har ikke brug for at få sat ord på hvad vi er, men jeg har brug for at han skærer ud i pap for mig, at han godt gider mig.

Men jeg har også tænkt mig om. Han kommer ud af et dobbelt traume. Først går han fra konen og "mister" sit barn - jeg ved godt at han kun har hende hver anden weekend, men stadig, det er MEGET at gå fra at have hende hver dag, til kun at have hende hver anden uge, når det nu var HAM der gerne ville have en baby. Han flytter fra eksen, ind til søsteren, hvor han overnatter på hendes sofa til han overtager lejligheden i oktober. I november dør hans mor.

Han vil gerne familie, men jeg tror også at han har gigantiske issues, som han lige skal have arbejdet igennem. Det han har gennemgået, det er IKKE sjovt!

Vi bliver nødt til at vende ikke kun hvordan JEG har det, men for pokker også hvordan HAN har det, for der SKAL simpelthen forventningsafstemmes her. Det er ikke godt nok at han går og gemmer sig, indtil vi ligger i mørket under dynen.

Men jeg er stærkere end ham. Han har godt nok roen, strukturen og styr på - men jeg har ilden og jeg har tænkt mig at brænde igennem og rode godt op i tingene hos ham. Om han kan holde til det, jamen det vil tiden så vise. Jeg har luret ham og for pokker jeg vil ham det bedste. Jeg håber det betyder at jeg stadig er ombord på lørdag.

Ærmerne er rullet op, nu skal der laves noget! Der skal arbejdes og tjenes penge, arbejdes med mig selv og arbejdes sammen med Jude - ikke som et projekt, men jeg kan ikke være i det, hvis jeg i det mindste ikke deler mine tanker med ham. Der skal følelser på bordet, så vi ikke kun snakker om hverdagen.

Jeg vil tættere på ham - og jeg vil have ham tættere på mig - metaforisk set.
Vi ser om det kan bære.