Grey kom i går.. Præcis som lovet, dog med lidt startvanskeligheder.

Han skrev at han ville være her mellem 10-11.

Ringede lidt i 10, kunne ikke forstå at jeg ikke havde hørt fra ham endnu, og var - ærligt talt - snakkelysten. Han afviste opkaldet fra sit ur kunne jeg fornemme - den ringede en enkelt gang, og forstummede så i den anden ende. Hm. Weird. Han burde være på vej.
Et par minutter senere, ringede ham op. Jeg tog den. Kunne høre lyden af hans stemme og lyden af en ældre kvindestemme. Whoosh tænkte jeg, han sidder i møde.

Han sidder i møde.
Ergo, han sidder ikke i sin bil.
Ergo, han er ikke på vej.
Ergo, han dukker ikke op.

ØV! Et kæmpe, gevaldigt øv ramte mig lige der, og jeg blev kamp skuffet. Bare - kamp, hamrende, skuffet. Irriteret på mig selv - hvorfor havde jeg ikke set den komme?
Læste igennem hans seneste beskeder. INTET der, der tydede på at han havde tænkt sig at brænde mig af. Intet overhovedet. ØV! Skrev til ham, at jeg kunne forstå at han ikke havde ringet mig op med vilje, men at han i hvert fald ikke var på vej. Hvis det var tilfældet, jamen så måtte han gerne bare melde ud.
Blev sur på min telefon, lagde den væk og begyndte at rydde op.
Blev ramt - og blev ked af det.

Gloede ikke på min telefon før fem minutter senere, min far skrev. Der lå også en SMS fra Grey, som ikke forstod hvad der skete. Om han havde ringet til mig? Han havde lige været hos sine forældre for at aflevere sine unger og ville være på vej indenfor 5 min.

Han lavede derefter en Grey - han ringede - fra bilen - tydeligvis på vej, forklarede at han ikke havde fanget fejlen.. Gav skylden på det der teknik, som han så åbenbart ikke helt mestrer.. Yeah right.. Men vi snakkede, pludrede.. Jeg fortsatte med at rydde op, troede ikke helt på at han ville dukke op, indtil jeg ikke længere kunne dy mig, og spurgte til hvor langt han havde igen..
"Sådan ca. 43 meter"..

Og så kom Grey.. Til endnu en fabelagtig dag, med masser af god sex, god mad, god gåtur med hunden.. Nemt, naturligt, anti-akavet, trygt og lækkert.. Der blev småkysset i køkkenet, krammet, puttet, flettet fingre på gåturen, råhygget og snakket lidt om fortid.. Han deler lidt mere for hver gang, og jeg følger stille og roligt med - deler lidt tilbage..

Det bliver bedre og bedre for hver gang.. Jeg slapper mere og mere af med ham, tør mere og mere.. Det er perfekt, det er bare lige hvad jeg har brug for, efter Teak..

Vi er fuldkommen enige om at vi skal ses igen, udforske, lege og lære meget mere om hinanden. Det er så...fedt! Der er ikke sat dato på, og lige nu har han travlt med sin business. Det er hamrende inspirerende at han også er herre i eget hus - og at det kører, omend hans branche er noget mere presset end mig..

Fingers crossed, jeg håber det varer ved, LÆNGE endnu..