Jeg sidder her sat godt til rette med mit eget selskab, mens jeg beskuer verden uden for min rude. Når jeg kigger ud af mit vindue ser alt helt normalt ud, og man skulle ikke tro, at vi er mange, der nærmest er fanget som små fluer, mens vi desperat håber på, at vi kan undgå at blive slået ud af den forfærdelige virus, der lige nu florere globalt. Vi prøver alle at leve et så normalt liv, som det nu er muligt.
Jeg bor alene, og jeg er nok en af de få som egentlig ikke har noget imod at leve mere eller mindre i isolation. Jeg har masser af interesser der kan beskæftige mig, men ligesom hos andre er min største hæmsko de sociale medier.! Dvs. De daglige nyheder, der nærmest suger mig til sig som var det kviksand.
I disse dage bruger jeg masser af tid på at kigge i kirkebøger for at lede efter for længst afdøde slægtninge, men samtidig mens jeg gør det, så kørere nyhederne i baggrunden.
Ind imellem er jeg derfor nødt til at slippe computeren for at dreje om på en afledning af tankerne i form af en god film på Netflix.
Jeg har i flere dage været gået i en form for dvaletilstand, men i går var jeg da ret effektiv. Jeg fik tømt hele mit klædeskab i bedste "Marie Kondo" stil og sorteret og gjort ved, indtil jeg stod med en million tomme bøjler. Hold da op hvor det friskede op i mit klædeskab, for nu kan jeg tydeligt se hvad der hænger tilbage, og det ser rigtig godt ud.
Det kan være, at når alt det her isolation er overstået, at jeg så kan få taget mig sammen til at leje en stand på et genbrugsmarked, for det ville da være dejligt, hvis andre kunne have glæde af mine aflagte beklædningsgenstande.
Jeg havde en "Facetime" snak med en slægtning der bor i Canada, og vi kom til at tale om en fætter der var bortadopteret for 70 år siden og som hende og familien forgæves havde prøvet at opspore. Jeg tænkte, at det kunne da være en sjov opgave at gå i gang med, og jeg var heldig, for vupti så havde jeg fundet hans nye navn og hans adoptivforældres navne.
Hvor er det en skøn fornemmelse at sidde i sit eget hjem og kunne mærke andres glæde og henrykkelse. De kan nu bruge tid på noget glædeligt, istedet for at der kun kører virus tanker rundt i hovedet.
Nu må jeg hellere slippe dette for jeg har også et puslespil jeg skal have lagt færdigt.