Mit liv har det med noglegange at stå stille. Ikke sådan helt stille, fordi jeg har det med at ville alting på samme tid. Men jeg mener stille på en Tom måde. Selvom jeg er omringet af mennekser hele tiden, kan mine tanker godt tage over. Det er næsten som om de får lov til at bestemme mit humør og påvirker mine omgivelser og hvordan jeg har det. Det er bl.a. frygten som kan tage over, tanken om at noget i min krop er galt (igen), at endnu en ny ting vil pine mig, og holde mig vågen