Hej dagbog, jeg bliver stadig mødt med, at det er utroligt så meget jeg har tabt mig. Nogle siger igen og igen, at de ikke havde troet at jeg kunne. Men det vigtigste jeg har, er min vilje til at gøre alt det jeg selv er herre over.

Jeg må også gerne forklare folk, at vilje er noget der også kan opstå, når man har ryggen mod muren. Det er dog ikke det eneste element, der gør det. Forståelsen for situationen, at få minutters nydelse, når man er på dødens rand, kan få fatale konsekvenser. Få minutters nydelse, er ikke slidet værd bagefter.

Viljen har jeg altid haft, bare ikke lysten til at aktivere den. Jeg hørte historier om folk der måske havde lysten, men ikke viljen. De blev lokket med få minutters glæde..af folk der ikke helt stod i samme situation.

Nu handler det for mig blot om at blive ved, selv om jeg har opgivet meget af det jeg elsker. Jeg har opgivet kærligheden, og jeg har opgivet den lækre mad.

Tilbage høre jeg en enkelt sætning inde i mit hoved, der stammer fra en star trek film..hvor spock lige har ofret sig selv for at redde alt.."Ship, out of danger?" Jeg måtte gøre hvad jeg måtte gøre,..men er "skibet" ude af fare zonen?