hej trine.
det er virkeligt et smukt kærligheds digt.
man kan virkelig mærke følelserne i det.
så smukt.
m.v.h. schane

Fin dæmon. prosaisk, men det gør det også godt.

Stærkt digt, kender følelsen af "et andet ansigt" der sommetider piber frem. Det er nok en følelse en masse mennesker kan relatere til, et eller andet andet jeg/alter-ego der er undertrykket, flot digt.

da jeg læste den første strofe troede jeg at digtet var om en graviditet, men da jeg kom længere ned skiftede jeg hurtigt mening! Nu hvor jeg er færdig tror jeg nærmere at det kunne være cancer af en eller anden rart.. eller bare nogle rigtige stride indre dæmoner!
Men det er i hvert fald rigtig godt skrevet og bygget op!

hilsen Simone

Kære Alle.

Tusind mange gange tak for jeres kommentarer.

Det varmer utroligt! :)

Trine

huha den var hård og direkte i hjertet! tak for det :) super!

Hej Trine,

Det var en rigtig rammende og givende oplevelse af læse dit digt. Det rammer nogle følelser jeg tror mange kan genkende i sig selv i mindre eller højere grad. Der er en god rytme i digtet og det er spændende at komme i dydben på denne følelse du beskriver. Især kan jeg godt lide linjerne:
Det er på grund af dig jeg lukker mig inde
Derfor mit hjerte ingen kan finde
Det giver et godt link mellem det fortælleren oplever og hvordan det påvirker hende.

Hilsen Maria.

Hej Trine
Et godt digt, der rammer lige der, hvor det skal. Jeg kan genkende mange af dine tanker og følelser, faktisk kunne det næsten have været mig du skrev om. Jeg synes i modsætning til Sanne, at dine rim (overvejende) fungerer her, dog kunne linjen "For hadet er stort til den kvinde jeg aldrig mere vil lukke ind" godt strammes lidt op. Derudover er der lidt slåfejl hist og her, men alt i alt et rigtigt godt digt, som virker, og som rammer mig på mine egne følelser og oplevelser.
- trudi

Hej Trine,

Et tungt digt, lige på og hårdt. Det behandler noget af det, der er rigtigt svært, hvordan man har det med sin mor, og hvordan dennes valg har påvirket en selv. Jeg tror, at bare det at skrive digtet, og nu også 'vise' det til andre, er en del af terapien, en del af erkendelsen og løsrivelsen. Jeg har lidt svært ved at komme med kommentarer, for på mange måder er digtet 'din historie', og den kan vi andre jo ikke lave om på.

Næste gang du sætter dig og skriver, så prøv at slip rime-formen. I dette digt virker, rimene og versene, nemlig lidt kunstige eller tvungne. Jeg er sikker på, at du kan skrive lige så alvorlige og vigtige digte på en anden form, som vil virke bedre.

Hilsen

SanneC

En dejlig forklarende titel på et digt.
Her er der rigtig godt stof til poesi. Det er så alment, så velkendt dette at (for)elske, for så at miste. Det er den pure ungdoms første kærlighed helt uden filter eller formildende omstændigheder. Jeg er selv i tresserne men kan alligevel tydeligt mærke den glød som denne tekst genskaber i mine tanker.
Men jeg må også sige noget om formen, om håndværket der ligger til grund for digtet. Versene er rimede, men ikke ensartet rimede – det er ikke de samme linjer der rimer i hvert vers. Versefødderne er ikke de samme fra vers til vers. Der er en enkelt gang anvendt omvendt ordstilling for at skabe rim (sidste vers ’fortryde vil’), næsten som man gør det i konfirmationssange. Der er også en lidt akavet ordstilling i ’Ved parken jeg stille stopper op’, (selv om jeg skal erkende at det lyder bedre og bedre for hver gang jeg læser verset :o) Og endelig er der to gange et ’r’ der mangler sidst i ordet høre(r).
Hvad kan denne kritik så bruges til?
Jeg synes at indholdet er så værdifuldt og smukt udtrykt at digtet ubetinget skal bevares. Det eneste indholdsmæssige kritikpunkt, som jeg har, er sidste linje: ’minderne vil ære’ lyder for mig for højstemt (gammeldags patetisk) og derfor for højtideligt i et moderne digt. Indhold og stil må ikke ofres blot for at sikre et rim (bære – ære).
Det er altså stort set kun formen som kunne bearbejdes yderligere. Enten i mere formel retning med systematisering af rim og versefødder, eller også i mere løs retning hvor rim og versefødder tones yderligere ned til fordel for indholdet, sådan som det ses i meget af den øvrige poesi på Pennen. Det er smag og behag hvad man bedst kan lide.
Når alt det er sagt, kunne jeg også fristes til at sige: lad det stå. For der er en sart sårbarhed og uskyldig renhed i digtet som går rent ind. Og den må ikke gå til grunde.
'Marcus'

Av for.......
Håber virkelig du fik skrevet dig gennem smerten.
Hvis den er reel, kan den snerre og låse livet, helt til det er for sent...

Meget talende og velskrevet.
Føler mig (desværre) trukket med helt ind i hjertet.

Hilsen
-levi

Kære Trine

Velkommen til fyldepennen. Jeg er selv helt ny her, så nu prøver jeg mig med en kommentar :-)

Jeg synes din tekst "farvel til en kvinde" rammer et meget tabu-belagt emne, og det er jo godt. Mine umiddelbare tanker er, at teksten nok kunne "koncentreres" yderligere. Derudover er der en stavefejl i 2. vers, 3. strofe. "føre" skal være "fører".

Ellers synes jeg at teksten giver stof til eftertanke, herunder om det nu virkelig kan være rigtigt at det er nødvendigt at bryde båndet, samt hvad der konkret er årsagen. Det sidste behøver iøvrigt bestemt ikke at blive afsløret for læseren.

Bedste hilsner