Jeg morede mig gevaldigt over at læse om din sorte kaffe, eller var det sort humor.
Du beskriver så godt det stressede moderne konkurrenceprægede arbejdsliv.
Jeg ved ikke om det er Kafkask, men du har i hvert fald givet det en ekstra skrue.
Og skulle der være noget, du skulle arbejde videre på, så skulle det være slutning og det der underlige bad.
Er han på vej ind i en posttraumatisk stresssyndrom?

Det er sgu en fantastisk mærkelig historie, og især hovedpersonens karakter er så godt skåret, at man ikke kan lade være med at synes, han (og hans livssituation) er interessant.
Du beskriver den meningsløse tilværelse fornemt, og jeg kan ikke lade være med at lade tankerne vandre mod noget Kafkask.
I virkeligheden er dette en forholdsvis kedelig kommentar, for jeg har ikke noget at udsætte på historien. Det eneste jeg kan mangle er mere - en enkelt scene eller to på kontoret f.eks. En beskrivelse af HP´s skrivebord eller hans nærmeste kollega eller den kvindelige kollega, der har et godt øje til ham, uden han forstår, hvad der foregår. Det tænker jeg kunne give historien et ekstra pift.
Derudover vil jeg nævne et passager, som jeg synes er rigtigt gode:

"...for der er jo fart på i erhvervslivet og hvis man ikke følger med, så kan man lige så godt hænge slipset og skjorten derhjemme og tage sin ensfarvede supermarkedspolo på."

Udtrykket Supermarkedspolo siger simpelthen alting her.

"Jeg havde en seng engang, men jeg brugte den ikke rigtigt til noget, så den blev solgt, og så købte jeg fladskærm og sofa til det værelse, på trods af, at jeg også havde det i et andet værelse, men hvis jeg så bliver træt af at spise, sove og se tv i det ene værelse, så kan jeg bare gå over i det andet. Det er et meget smart system, og det er endnu ikke lykkedes mig at være træt af begge værelser på samme tid."

Siger meget om hovedpersonens, og hans mildest talt skæve tankevirksomhed.

Tak for underholdende læsning!
Jonathan