11 år siden
 | Navid Baharlooie
80 wattDet var - uhyggeligt - som at der mangler hygge i huset, som hovedpersonen kigger ind i. I denne tekst signalerer det kraftige lys for mig manglen på hygge. Og det er som om, at hovedpersonen er omvandrende og mangler et hjem, et sted at høre til, et sted at hygge. Jeg synes, at teksten var meget billedrig, hvilket gjorde scenen meget levende. Lidt kritik kunne være, at teksten har en længde, der gør, at den godt kunne trænge til at blive brudt op i et par afsnit. Og hvis jeg skrev slutningen, ville jeg skrive "og i 80 watt ser jeg alt," fordi så mener jeg, at det bliver en mere personlig åbenbaring for hovedpersonen. 11 år siden |
11 år siden
 | Kåemer Asmussen (Kåemer)
80 wattJeg kan godt se perspektivet. Man ser i et glimt sig selv, og det er ikke noget rart syn. Men så synes jeg ellers det ligner indledningen til en længere historie, som så ikke er blevet til noget - endnu! Jeg synes her er stof til meget mere. Jeg ved godt, at den er afsluttet som den er, og det er der ikke noget i vejen med, men det suger nu i mig for at uddybe og føre historien videre. - Du kan nok mærke, at jeg er i mindst to sind om din historie, og det er da ikke det værste der kan siges, at den sætter tanker i gang.
Kåemer 11 år siden |
11 år siden
| Jacob Arendt
80 wattJa, jo stærkere lyset er, jo bedre ser man. Og så kan man endda se uden at blive set (panoptikon). Man får, så at sige, lov til at være uhyggelig objektiv. Alt bliver nøgent, hvad du beskriver rigtig godt. Du skylder dog dig selv at læse lidt korrektur. Din tegnsætning er næsten fraværende (også selv om du tilstræber nyt komma). 11 år siden |