Hej Thomas

Faktisk behersker du sproget fint, men du kommer ikke tæt nok på. Det er som om, læseren ser handlingen gennem et filter. Det kan i sig selv være fint nok, men når det nu er en gyser, så skal man helt ind og smage blodet. Historien virker også, som skulle den være meget længere. Der er en del løse ender. Hvorfor er barnet ondt? Hvordan ved HP, at barnet er ondt? Hvad går misionen ud på. Novellen virker som et forstudie til noget større, og hvis den er det, så er dette større i hvert fald lovende. Du skaber gode billeder, men alligevel ville jeg gerne meget tættere på og forstå plottet noget bedre.

Hvis du har spørgsmål til det her, så skriv endelig til mig.

Knus

Vagn

Hej Thomas

Så fik du din første tekst på. Den har jeg læst med interesse.
Du får mine tanker, som de faldt undervejs i læsningen, og jeg håber du kan bruge min kritik.
Min første tanke, når jeg læser, er at den trænger til en redigering, men at der ligger noget rigtig spændende, lige neden under. Det kan være svært at fange selv, men det er jo nok også derfor du er kommet herind.

Det er altid en meget stor fordel at højtlæse teksten, før den går videre. Enten til sig selv med god, høj talestemme eller allerbedst, læst højt for en anden. Så får du også andre ting at vide.
Jeg tror ikke, det er en teknik, du bruger, for så tror jeg, du havde fanget, at det klumper i munden allerede i første afsnit af en helt bestemt grund:

"Månens lys blev reflekteret i det skarpe blanke stål, og sendte dansende skygger rundt i det ellers bælgmørke værelse. Et glimt af et par øjne viste sig et kort øjeblik i stålets blanke skær."

Man kan høre det, når man højtlæser. Når man gentager sine gloser, som her: 'blanke' og 'stål', så hopper teksten lidt. Det kan man nemt lave om på, ved at benytte et synonym i stedet. Så kunne man måske skrive:

""Månens lys blev reflekteret i det skarpe stål, og sendte dansende skygger rundt i det ellers bælgmørke værelse. Et glimt af et par øjne viste sig et kort øjeblik i det blanke skær."

Så fangede jeg noget her:

"Øjnene havde mistet sin gnist; ingen liv at spore overhovedet. Hånden der knugede kniven, rystede ganske let, men kun et kort øjeblik.
Skikkelsen i det mørke værelse rejste sig lydløst fra sengen. Idet vægten fra sengen tog af, begyndte den massive blodpøl, som havde samlet sig på lagnet at sætte sig i bevægelse og langsomt flyde ud over kanten, hvor den faldt til jorden med små bløde plop."

Det er jo dramatisk, men så skal det skrives, så det også er dramatisk at læse. Tegneserieudtryk som 'plop' og 'ploppene' skal man forsøge at undgå i en tekst, hvor der ikke skal smiles. Lydbilleder skal bruges med varsomhed.

Kan også se, at du ofte skriver passivt i stedet for aktivt.

Forskellen er fx:

"Liget blev båret ud af stuen af Hans og Grete." Passiv
"Hans og Grete bar liget ud af stuen". Mere aktivt.

Det er ren og skær øvelse og du opdager hvad det drejer sig om ved selv at læse mange bøger og tekster i den genre, du selv skriver. Se, læs og snus op hvordan de forfattere levendegør teksten og trækker dig så tæt på, at dit blod fryser. Det er teknik og noget om at bruge sproget effektivt.

"Idet skikkelsen stod oprejst, blev dennes overkrop oplyst af månens lyse stråler. Et svagt omrids afslørede en fremtoning, som bevidnede om, at der var tale om en mand. Han havde et smukt sort skræddersyet jakkesæt på. Ansigtet lå badet i skygge, og gav ingen identifikation om alder."

Her er dit sprog passivt og unødvendigt omstændigt, (synes jeg - husk det er subjektivt, det her). Du kunne sagtens stramme det lidt:

""Idet skikkelsen stod oprejst, blev overkroppen oplyst af månens stråler. Et svagt omrids afslørede, at der var tale om en mand. Det skræddersyede jakkesæt var sort og smukt. Ansigtet lå badet i skygge, og gav ingen indikation om alder."

Noget om at bruge slidte glosesammensætninger:

"I nattens mulm og mørke havde manden bevæget sig lydløst fra skygge til skygge skjult fra månens afslørende lys hen til sengen, hvor han uden den mindste ængstelse for sit kommende ærinde, stod og betragtede de sovende."

I 'nattens mulm og mørke'. Det er det, vi benævner floskler, fordi de er brugt for tit. Find dine egne eller omskriv. Det bliver let komisk, hvis man har for mange af dem i en tekst, der helst skal være uhyggelig.

Rød som blod
Smuk som en sommerdag
Sorte viltre lokker
Heltens mandige hage og høje pande. - Du ved det, vi ikke selv gider at læse.

Slutningen er god, faktisk er det klart det bedste ved historien. Her får vi en form for forklaring på, hvorfor de skulle dø. Eller i hvert fald, at det var barnet han var ude efter. Moderen var bare til stede, godt også at moderen lige forinden har lovet barnet at beskytte det. Råt.
Det er som om det her bare var prologen til noget større. Som om der ligger mere til denne historie. For hvem er denne navnløse morder, der før må have været en anden person?

For resten: Teksten er på knap 900 ord. Hvis det var den historie, du havde i tankerne til konkurrencen, er den for kort. Kravet er 2000-5000 ord. Men så er det godt, du lagde den herind i stedet.

Bedste hilsner

Mikala