Jeg synes det lyder virkelig interessant, især:

og vis
dine færdigheder for færdigretter lidt retfærdighed
og elsk dit næste selv.
...
Eller kys, Kys mig med krystalbuddingens læber.

Flot hvordan du kløver med ordene!

Det lyder ret underligt, kunne du ikke finde på andet, var det svært? Det kunne du ha' gjort bedre!

jeg synes det virker lidt som sådan noget fjolleri man ind imellem sidder og roder med selv, fordi man egentlig ikke kan finde på noget rigtigt, som i enden kommer til at lyde sjovt.

jeg forstår og alligevel ikke helt, men oplevelse er det! positiv!

personligt ville jeg have brugt nogen andre ord, men jeg er stadig begejstret :)

Dit digt får mig til at føle mig dum. De metaforere og billedesproget, man bare VED har en eller anden vigtig betydning, man ikke altid kan knække! Man kan fornæmme dynamikken og sammenhørigheden, og jeg læser det igen og igen, for at forstå hvad det egentligt er du siger.
Men det er, dybest set, lige meget. For som sagt, så kan man mærke sammenspillet, og jeg ved at det er relevant, selvom jeg ikke ved præcis hvad du mener - som om at det kommunikerer med én på et helt andet niveau. Dét er sjældenhed! Det er kunst.

Og så slutter du med Vi omkommer i en balje, med opkast i min seng, hvilket forvirrede mig, og fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved min interllektuallitet. Men er stadig fuld af mening.

Så alt i alt - jeg forstår ikke alt i dit digt, men jeg FØLER det hele!
Tak, for en overvældende oplevelse.

Jeg er jelt ikke sikker på hvad der sker, men ved du hvad, jeg er også ligeglad. Dette digt er ikke mindre en SMUKT!

Det er i hvert fald min mening.

-Christina :)

Jeg blev faktisk intet mindre end rørt da jeg læste den første del af digtet:
Den menneskelige primitivitet
Kærligheden
Reduktionen af det skønne
Isolationen

Jeg ved ikke præcis, hvad det var/er, men dette betog/betager mig. Det knugede faktisk ligefrem i brystet.

Så kom 2. sidste ~strofe og jeg stod af. Selvom det romantiske tema har sine klichépræg, så synes jeg ikke det var noget, der prægede digtet i særlig grad indtil linjen "Så fuck alle...". Det er simpelthen, indenfor mit snævre syn, for klichépræget og ligegyldig en udtalelse. Det fik det for mig pludseligt til at virke kedeligt, barnligt. Det er ikke i ond mening Theodor, jeg ytrer bare min egen mening.

Men jeg vil så også, som jeg allerede har gjort, pointere at digtet rummer noget rigtig smukt og betagende og jeg vil bestemt læse med i dine fortsatte skriverier :-)