Et sekund
der aldrig giver anden erfaring
end den vi kan bruge
her og nu
er mere værdifuldt
end de tusinde timer
vi to
har tilbragt
i frit fald

Selv nu
liggende knuste i støvet
holder du min hånd
og dine knoer er hvide

Vi er ikke smukke når vi falder
den ære er forbeholdt
sneens fnug
og regnens dråber

Men det har aldrig
været op til os
at afgøre
hvad der er smukt
de dyr du bringer
til mig i søvne
er ikke kønne
og selv dit
ansigt
forvrænges
når du sluger den gift
der var anrettet til mig

Så fuck alle de ting vi aldrig bliver
og la alle andre udpege
alt det vi
ikke har

For tyngde er vi alle lige
skønhed er deres valuta