28 dage siden
 | Selvomsorg
På kantenGenialt. "På Kanten" (v. 2.0, som jeg tolker værket herfra) er virkelig rørende, allerede i første gennemlæsning. Ikke bare teknisk og virkemiddels-mæssigt set, men også budskabsmæssigt, er det altså en virkelig imponerende tekst - både denne version af "På Kanten", og din anden version altruistisk lagt op herinde. Desuden har det en virkning på mig som læser, at læse den samme tekst, med samme titel, i 2 forskellige versioner, der måske nok slutter ens, men så sandelig har forskellige rytmer og vibrationer. Stærkt skrevet, begge versioner!! Og endnu vigtigere - dyb visdom, let og elegant givet videre. Tak.
"...,
Jeg kan
ikke
se bunden,
jeg kan
ikke
se grunden
, ..."
- smukt. Især genlæst, sådan som alle digte selvfølgelig fortjener. I en digtsamling... tror jeg at det ville have en stærk virkning, netop at have begge de 2 versioner med - især til dem der ikke har læst digte før, og som ikke forstår det vanvittigt givende ved at læse det samme digt 2 gange, mindst, i f. eks. 2 forskellige tempoer. 2 forskellige tider på døgnet.
Ift. tempo formår du effektivt og inspirerende at få mig som læser til at sætte tempoet på læsningen ned, allerede i første stanza (afsnit/første sætning), med bogstavrimet (Tidlig, tågen) nænsomt indledt.
Jeg er ellers virkelig, virkelig ikke normalt til denne slags digte, da de føles for insisterende - som at kunstneren og sjælen bag bestemmer tempoet for læseren, for meget. At digtet ikke er en anmodning, men en ordre. Og så bliver det svært at investere indlevelsen.
Men sådan føles dit værk her ikke - langtfra. Det er rørende, imponerende og inspirerende. Hvis du føler for det håber jeg at du stadig skriver, hvis det føles rigtigt, for "På Kanten" er virkelig, virkelig solidt håndværk, som jeg fortolker og bedømmer det. Tak for at lade det ligge herinde! Det er ikke sidste gang at jeg læser begge versioner, der begge er unikke, også fra hinanden. Hjerteligt god vind frem.
Kh Ansu
PS: dine digte, og min kommentar, får mig til at tænke på soul-bandet Fertile Ground, fra Baltimore, USA, og deres album "Seasons Change". Det er et album der især handler om håb, og om at holde fast i at tid forandrer sig. "Ingen panik - kun tid - til - næste skridt". Her link til hele albummet (det er et konceptalbum, altså én lang fortælling, så jeg vil nødig anbefale et nummer, men... alligevel... "Take me higher" er hvordan jeg fandt dem, og et fantastisk jazz-track, hvis du hører musik og ikke er for lydsensitiv) = https://www.youtube.com/watch?v=CrXKkDI9aCQ&list=OLAK5uy_lnqc8Znf-Uxb1dihy4KIqrOvVSQ-XGrzk&index=1 28 dage siden |
16 år siden
|
Min kære onkeldet er saadan en taekst som jeg foler at skulle fortaelle dig "...jeg har laest den!", selvom du ikke har hort fra mig. og hvis vi saa sad overfor hinanden og du havde fortalt mig om din onkel, saadan ansigt til ansigt, saa ville vi begge to sidde og stirre ud i luften fylt med ord, der hvis de fik lov at blive sendt ud, alligevel ville ville blive for banale, paa trods af deres gode hensigt. 16 år siden |
16 år siden
| Anjasika De Thura (anjasika)
Min kære onkelDet er så genkendeligt for mig, det med din onkel som havde så lidt kontakt med sin familie, at I fik at vide i sidste sekund at han var død og skulle begraves.
Mennesker som din onkel er ofte alene og ensomme. Ja han havde nok venner men de kan ikke komme derind i hjertet hvor familien bor. At rumme en der er så syg er svært, det er nemmere for familien at holde sig væk. Netop fordi den syge ikke selv magter at holde kontakt, tror nogle fejlagtigt at det betyder de vil lades alene. At holde sig væk kan også betyde: vil I mig selvom jeg ikke har det godt?
Jeg arbejder selv på en borform med disse ensomme mennesker. Godt nok har de venner og pædagoger der viser at de vil dem, men pudsigt nok har de også alle familier de bare ikke ser. At blive rask igen når man er blevet psykisk syg kræver et netværk man kan læne sig op ad. Det kræver forståelse. Det er hårdt arbejde at komme tilbage til at være et sundt menneske igen men det kan man når man er skizofren osv. Nogle mennesker oplever traumer de ikke kan bearbejde alene som gør dem skizofrene, andre har det allerede i generne og kan lettere blive det. F.eks kendte jeg en dreng på 8 der fik dianosen og det havde hans far også. Det var en sej kamp for drengen at få et godt liv.
Dejligt at du husker din onkel da han var rask, du husker følelsen af at kunne lide ham.
Den huskede han også og den har helt sikkert været en del af hans tryghedsramme da han var mest ensom..
god historie du skrev om ham.. 16 år siden |
18 år siden
|
På kantenKære Sylvia. Du har skrevet et virkelig flot digt, som jeg beundrer dig meget for. Især pga. din opstilling, som ses meget vigtigt i denne tekst. Den påvirker læsers oplevelse af teksten rigtig godt, og du formår at ramme meget mere, end hvis du havde brugt længere vers.
Dog tvivler jeg meget på tredje strofe, da jeg synes at det giver forvirring. Første og andet vers i denne strofe synes jeg du skulle tage op til overvejelse igen, da det på nuværende tidspunkt er nemt at misforstå. Dog er det en meget lille del det fylder, da resten af digtet er vel opbygget, og dit indhold har en flot råd tråd. 18 år siden |