Hej Susanne
Ja ord som piskesmæld, en flot sammenstilling der smukt beskriver et brud og den efterfølgende usikkerhed sorg, et dejligt digt synes jeg. Tak for ordene fra Ulla

hej susanne.
ord kan virke som piskeslag og gøre mere ondt end slaget selv.
håber lykken vil blive fundet igen. smiler.
mvh schane.

Hej susanne.

Jeg nød virkelig dit lille digt. Jeg syntes at du får beskrevet følelserne rigtig godt og levende.
Jeg vil se frem til at læse det næste du skriver.

Jeg kan genkende teksten fra en jeg engang kendte, der var i en mands vold, opture og nedture, binding i vold og psykopatisk opførsel. Angsten for at gøre og sige noget forkert, så strammes rebet, der binder hende eller kvæler hende langsomt. Langsomt at blive ædt op af flammerne, langsomt at miste sig selv i forsøget på at gøre ham tilpas, så flammerne ikke fortærer hende helt og slå hende ihjel - efterlade hende som aske.
Smuk skildring - og dette er bare mine umiddelbare tanker..

Jeg vil give Oscar ret i hans betragtninger omkring teksten. Men synes, at budskabet og dybden, følelsernes dybde, mærkes meget kraftigt!

Jeg kan nu ellers godt lide budskabet i denne tekst. Jeg tolker det som at opdage, at det man måske tidligere har spejlet sig i, det der førhen har vist en hvem man var, pludselig mister spejleffekten. Noget forandres i 'jeg' og derfor kommer usikkerheden, og tvivlen omkring hvem man så er. Samtidig igennem den tvivl, dukker angsten op for ikke at kunne finde ud af hvem man selv er, og dermed også angsten for at det vil medføre at man mister sig selv. Forsvinder, uden at man har mulighed for at fastholde sig selv. For hvordan skal man kunne fastholde noget, man ikke selv kan finde.
For mig handler det om at gennemgå en personlig forandring, og de følelser/fornemmelser der følger med igennem "Flammerne" af forandring. Noget må nødvendigvis brænde op og blive til aske.
Jeg kan godt lide teksten, og det jeg får ud af at læse den.

Det lyder mere som et brev end som et digt, kan ikke se rytme, sammensætningen af ordne virker ikke rigtig Set ud fra Min optik ,
Jeg troede at jeg vidste hvem jeg var, nu er jeg ikke så sikker mere
Jeg prøver at kigge indad, men kan ikke rigtig komme tæt nok på, Gentagelsen ar ordet LANGSOMT skulle gerne erstattes af andet, gentagelsen virker uopfindsom her. eller her Jeg prøver gentager men det funger heller ikke her, ellers er det ikke noget problem med gentagelser da de kan være med til at skabe rytme, well, klø på alligevel. Vh. Oscar

Gode tanker, godt skrevet...:-)

Hej Susanne.
Der er en rigtig god rytme og klang i dit digt, det synes jeg, som læser, er dejligt. Titlen, Trommens faste slag,og hjertets slag er rigtig godt tænkt, det hele passer så godt sammen, der er et enkelt sted hvor rytmen brydes for mig, det er hvor du skriver, "Tanker nu afsted flyver" og det er fordi, jeg er så meget henne i trommens slag, hjertets slag, og de passer rigtig godt til kroppen, og ikke rigtig til tanker, synes jeg. Men det er din tekst, dit indhold, og smag og behag er jo forskellig
Tak for den dejlige rytme og klang fra Heksemutter

Det var så givende en tekst at læse for mig. Tusind tak.

Hej Susanne
Jeg kender følelsen. Du beskriver det på en meget sigende måde. Super! Fedt at læse noget, som kan inspirere een imens man læser, men så blev jeg ukoncentreret, så jeg måtte læse det igen :)
Tak for kigget.

- Jonas

Det er korrekt ...blodets bånd kan ikke brydes, men indimellem er det en tvingende nødvendighed at bryde familiens bånd, Gå sin egen vej. Måske i virkeligheden den ENESTE vej til forsoning og tilgivelse af en selv og andre i længden.
Flot poesi - stærkt og personligt :)

Det er en flot tekst, der er meningsfuld.
Tror du, som jeg er begyndt at tro, at blodets bånd mest består sentimentalt og af det sentimentale? For så er der vel håb!
Men fakta er jo, at dét, der gør ondt hér er, at det er hjertets - ikke intellektets - sag.
Det er et dilemma. Som ikke kan løses med hovedet.

Tak for din tekst.
Nena

Hej Susanne

Dejligt sansemæssigt sprog du bruger her, til at beskrive både hvad der sker udenfor personen og indeni.
Lige det med puslespillet....mon det overhovedet kan lade sig gøre, at samle til et helt samlet billede, som man samler et puslespil?
Mon ikke ligeså meget billedet netop skal være brudstykker, men brikker der har forbindelse til hinanden i kraft af, at de alle er en del af det samme menneske, det samme billede, som ikke nødvendigvis giver ET stort samlet billede, som alle og en selv kan studere og sige, - nå, så det var det, det forestillede?
Bare en tanke, fra en af mine egne puslespilsbrikker, - jeg har opgivet at samle dem til et fuldt sammenhængende billede ;-)

Dejlig læseoplevelse :-)

Mvh Jytte

Interessant digt. Jeg kan godt lide den sidste linje.

Er med i teksten hele vejen.

godt skrevet og tankevækkende om dagens danmark

tankevækkende, og godt formuleret. Med korte ord skriver du det vi alle tænker på mesn tiden går. Men hvad menes der med at tiden nærmer sig? Mange tanker dukker op, men du skal endelig ikke svare, for det er der, fascinationen er.

Puha, for et væmmeligt digt!
... Men yderst medrivende - tak for det.

jeg har læst digtet igennem et par gange, og må sige at selvom der er passager der er set før, kommer jeg til at tænke på Shakespears dramatiske værker. Du bruger en titel der for mig leder over til citatet: hvad er livet, et pust i sivet... Du har jo noget at fortælle, så bliv bare ved.

Jeg synes at du skal rette digtet til rent grammatisk. Og så ville jeg måske fjerne nogle ord hist og her, så det ikke er så 'skrevet ud' i hele sætninger. På den måde aktiverer du læsernes fantasi, så der dannes nogle stærkere indre billeder. Lige nu er det meget lige ud af landevejen, men temaet er godt og vigtigt.

Klichéer er jo blevet klichéer af en bestemt grund: De er populære, fordi de forklarer tingene simpelt og godt. Og det gør klichéerne i dette digt også, i form af fx "livet kan gøre ondt". For jo det er da klichéer, så sandelig er det det - men klichéer er netop noget af det, vi forstår så godt - synes jeg.

Personligt føler jeg mig ikke som jeg-personen.. Digtet giver mig faktisk følelsen af, at være du'et! Jeg mærker den tryghed, der forefindes ved, at en person siger netop noget sådant til mig. En dejlig følelse.

Med hensyn til kompositionen, så synes jeg, at du skal passe RIGTIG meget på med de lange linjer, der hopper ned på sidste linje (fx den sidste sætning). Digtet kunne også have godt af lidt krydderi, som nogle linjebrud ville give det. Fordi det netop er lidt "banalt" og tendensere til at være kliché.

Ud over de enkelte (og meget åbenlyse (desværre...)) linjebrud, der eksistere i digtet, så synes jeg egentlig ikke, at det giver mig følelsen af et digt. Det skuffer lidt - men det er jo et definitionsspørgsmål. For mig kunne det lige så godt være en tale, eller helt almindelig kortprosa. Digtet virker ikke videre æstetisk, ej heller.

Når det så er sagt - ris som ros - så er det da et hjerteligt digt! Et rørende og varmende digt! Men nytænkende er det (desværre) ikke.

MVH
Rune Godske

Hmm..
Jeg synes du bruger en del klichéer i dit digt... og det gør det ikke særlig originalt. (du er min klippe, et sted i mørket findes lyset osv.)
Men ud af dit digt lyser der kærlighed og varme fra dig!
Jeg føler mig ikke fanget af dit digt - jeg må indrømme at jeg synes det er lidt kedeligt.
Tænker at du kunne have undladt tre ? tegn, og også nogle af dine 1 tegn :-)