Jeg er fuldstændig enig med Fuchsia (som altid) i, at det er et godt digt, du har begået her. Og også hendes fortolkning kan jeg stort set tilslutte mig, om end jeg er lidt i tvivl om betydningen af sidste strofe. Den er ikke sådan lige at greje, kan pege i flere retninger.

Kvaliteten i digtet ligger så afgjort i den Amsterdam-begivenhed, du får gengivet så stemningsmættet og erotisk fortættet. Det er dygtigt gjort.
Og så chokket, da det med sidste ord i 3. strofe går op for os, hvad det her handler om.

Det er jo fantastisk, den effekt det udløser. Chokket blæser ikke den erotiske flamme ud, men den brænder lige med ét på en anden måde. For nu tager erindringsplanet pludselig over, og her er ilden fryd og smerte på samme tid.

Kun det ækle familieforetagende slukker alt.

Venlig hilsen
Sabbath

Jeg er ret vild med dit digt her, fordi jeg får så mange forskellige indtryk ud af at læse dine ord. For mig beskriver det et overgreb, som barnet ikke selv opfatter som et overgreb, fordi barnet måske er forelsket i denne mand. Men samtidig nævnes skammen og vreden, fordi barnet måske har gennemgået så mange traumer, efterfølgende. Ingen andre i familien er klar over det, men netop skammen og vreden over det der skete, og den måde han udnyttede hende på, kommer op i hende ved familiesammenkomsterne. Dine ord er tankevækkende, Stine. Rigtig godt skrevet, fordi der ligger en dybere underliggende tone i dem, efter min opfattelse.

Hej Stine.

Et dejligt digt der som jeg tolker det, fortæller om en følelse som er forbudt, fordi personen i andres øjne er for ung til at nyde en voksen mands berøring. Familien ser det som forbudt kærlighed, og fordømmer det der skete, men den følelse som personen havde er der ingen der kan fjerne.

Mvh. Fuglsang.

Hej Stine, hvor er det dog et skønt pudsigt, smukt og anderledes lille digt det her! Det kommer på favoritlisten, og så håber jeg bare, at der snart kommer mere fra dig - jeg kan se, at det er længe siden du har været herinde, men man kan jo altid vende stærkt tilbage :)
Rosa

Jeg synes virkelig, at du har fat i noget her!
Du får opbygget en stemning med få, konkrete sætninger, og det er bare godt.
Bliv ved!

Sidste vers i første strofe er fin, men du stopper sætningen på en eller anden måde.
Ellers; det bedste digt, jeg har læst herinde, indtil videre.
:-)

Hej Stine
Du har skrevet et meget følt og intenst digt, ordene synger så fint sammen, stemningen af kulde og vinter står tydeligt frem, som det også kan føles i kærlighedsforhold og livet i det hele taget, lever vi overhovedet og hvorfor? Der er så megen smerte i din tekst (og dråberne driver ned af barken) Tak for de smukke ord, jeg læser rigtig gerne flere fra din pen. kun roser fra Ulla

Hej Stine,

Helt enig med ovenstående kommentarer. Godt digt! Det rummer så meget, især sidste strofe. Tak for læsningen.
Glæder mig også til mere.

Mvh Jakob

Hej Stine. Det er en af de fineste tekster jeg har læst herinde indtil videre. Ingen yderligere kommentarer - det er bare smukt. Smider dig på favoritlisten og glæder mig til at læse mere.
/ Rosa

Hej, Stine Syntes vældig godt om dit digt, og jeg fornemmer en smerte, en beskrivelse som er fin i tone og form, og jeg kom til at tænke på et digt jeg skrev for mange år siden, vil gerne dele den med dig
den heder SULT
Med ønske om al sundt, og smukt. Oscar

Sult
Kærlighedens sult
Kan være fortærende
Invaliderende
For os til at gå
Vingeskudte omkring
Vi gøre vores drømme
Til babylonske tårne
Hvor vi vågner op
Efter at den første rus
Er aftagende
Og vi finder ud af
At vi taler
Hver vores sprog
Gå sulten i seng
Ryg mod ryg.

Hej Stine
Jeg er vild med din måde at skrive på let, flydende og drømmende. Bare det at starte et afsnit med at skrive 'Jeg har låst min far nede i kælderen, fordi jeg skal til lægen.' er jo vildt genialt. Jeg måtte lige genlæse den sætning for at være sikker på at jeg havde fået rigtig fat i det, det havde jeg og det gav mig straks lyst til at læse videre.
Jeg er ikke sikker på at jeg forstår det hele, men sproget er i sig selv godt nok til at jeg synes den her novelle er vildt god!
Jeg glæder mig til at læse mere fra din hånd :)
-Miriam

Hej Stine.

Meget velfortalt historie om et emne så godt som alle vel kender.
Desværre - for mobning er noget skidt. for nu at sige (skrive) det mildt.
Det virker godt, at du giver os hans tanker - men måske vil det virke endnu bedre, hvis du enten bruger kursiv eller indfletter en kortfattet oplysning i stil med: ... tænkte Thobias.
Sammenligningen med bølger fungerer godt.
Vældig troværdigt at Thobias ikke forstår ordet fusentast, men alligevel bruger det.
Sikke noget med den lille fugl. Rørende.
Og ikke nogen happy ending. Det hele er bare blevet lidt værre ;-(

Der er nogle mystiske spørgsmålstegn, der virker ret malplacerede. Går ud fra, det er fejl.
God læseoplevelse.

Vh. Pia H

Dejligt symbolsk digt!

Jeg holder også meget af det. Ja, der er noget komisk i al den tænden og slukken for vand, men da resultatet jo er blomstring i den elskedes mund, er det med en smuk konsekvens at vandet rinder. Det er nok det ydre udtryk for den indre hede i blodet?

Alma

Jeg ved ikke, om det er ment som et humoristisk digt, men jeg synes, det er sjovt. Samtidig giver den sidste linje med blomster voksende ud af munden, anledning til en smule alvor. Så et digt med nuancer - og med en fin rytme.
Jeg kan godt lide det.

Der er en realisme i dit digt jeg synes om.

Afhængigheden af ord. Det daglige ordfix. Men forskellen på digtere og narkomaner er jo bl.a at en narkoman flygter fra ordene og ind i blodets rus; en digter vil ordene, fordi vedkommende oplever en mangel og hunger efter dem for at de kan skabe forståelse.
Narkomanen tærer på sig selv, digteren får nye horisonter.

Og sandt: hvad der for andre ligner ubrugeligt affald, kan for en digter, eller om du vil ordnarkoman, være en guldgrube.

Dit digt satte tanker igang. Tak hérfra.
Ikke tid til mere. Skal fixe.
Alma

Hej Stine,

Wow, jeg synes virkelig dette her er et rigtig godt digt. Dit billede på en "ordnarkoman" er simpelthen så godt beskrevet. Sådan er vi mennesker så forskellige, og er det mon ikke bedre at have sådan en længsel? Det tænker jeg i hvert fald.
Din titel synes jeg lød spændende, god og fængende.
Dette her stykke er helt genialt -

Vi konsumerer lossepladser af subjektiver
søber os ind i beskidte adjektiver
drikker kloakvand - verbernes springflod

Subjektiver, adjektiver og verberne. Hvor er det bare et virkelig, virkelig godt billede. Jeg er meget imponeret. Synes virkelig det er et rigtig godt digt, som man kan tænke meget mere over.
Jeg føler at jeg burde skrive meget mere, for jeg er virkelig helt vild med dette her digt.
Wow!

Venligst, Freja.

Hej Stine
Vauv for et digt. Så mange ordbilleder der rammer lige i fru. bogstav her.
- Vi konsumerer lossepladser af subjektiver
søber os ind i beskidte adjektiver
drikker kloakvand - verbernes springflod
Hvor er det grimt-smukt skrevet. Jeg venter selv på mit daglige fix, når jeg besøger pennen. Haha...
Det eneste negative jeg vil påpege er første strofe,2. vers - stikker nålen i armen. Kan ikke lide den med nålen. For usmagelig synes jeg. Jeg tænker du godt kan formulerer det så det bliver mere en metafor.
Mvh. Yvonne

wow, en læresætning for alle skribenter, jeg er vild med de billeder du fremstiller omkring det ikke at kunne lade være med at udtrykke sig.

Ordnarkomaner, vi er så mange der higer efter vores 'daglige fix'. Men jeg nyder i den grad den følelse der går igennem min krop, når jeg får et 'godt fix'.

"Vi slikker dit mundaffald op med bævende tunger
fra rendestenen"
Det er virkelig godt! Mundaffaldet, det andre ikke kan få noget ud af, ikke kan se noget i, står vi parate til at indtage. Danner et virkelig stærkt billede inde i mig. Meget sigende og beskrivende i ordene.

"Vi holder byen levende med vores narkomani" Den er også vanvittigt god.

Super fedt digt Stine, som gik rent ind hos mig.

Hej Stine

En meget interesant historie som forekommer mig at være en del af noget længere. Måske et forstudium af en slags? Dine beskrivelser af hverdagen virker meget livagtige, og jeg synes, du får godt med kød på dine personer ved hjælp af meget få ord. Til gengæld synes jeg, det virker lidt uklart, hvorfor hun er sikker på, at faderen vil hænge sig i træet. Jeg kunne godt have brugt et billede af et reb eller lignende lige her. Jeg er også lidt i tvivl om, hvor du vil hen med de dansende piger omkring bålet og øjet. Det er derfor, jeg fik den fornemmelse, at du har mere på hjerte, end det du skriver her i novellen. Novellen har en dejlig drømmende stemning, som balancerer HP hele tiden midt mellem den virkelige verdens krav og hendes drømme (mareridt) der maser sig på. Men under alle omstændigheder er den rigtig godt skrevet (der er nogle overflødige ord hist og her) og jeg glæder mig til at læse mere fra din hånd.

Knus
Vagn