Hej Stiggo.
Hvor var det en god, om end voldsom fortælling fra det virkelige liv. - Du har godt nok været stærk. - Utrolig hvad du har lagt - øjne - øre, krop, sind og sjæl til.
Jeg kan godt forstå at du følte og føler dig svigtet af både din mor og din far. - Nogle maler sig ud af sorgen, men du skriver, og du skriver bare rigtig godt. Håber alt det bedste for dig.

Hej Stig.
Tak for din historie - en meget voldsom historie, som du jo afslutter med at sige, du jo på en måde, stadig er den del af.
Jeg har selv haft en, til tider, ikke lige sjov barndom, så kan godt mærke og sætte mig ind i den fortvivlede magtesløshed, barnet Stig, oplever. Som barn er man jo ikke herre over omgivelserne og det er især forældrene der skaber rammerne omkring´det liv man lever. Jeg synes starten er meget objektivt beskrivende, men senere får du lidt flere følelser med, og det kan jeg godt lide, for det gør at man bedre forstår, hvad sådan nogle oplevelser gør ved at barn.
Vh L

Jeg bliver ked af det, når jeg læser din tekst, og forstår ikke, hvordan man kan nænne at gøre sine børn fortræd, men ved også godt, at vi alle er et produkt af vores opvækst. Det kan være en forklaring, men ikke en undskyldning.VH Margit